| § 1 - Lejebeviset |
Til top |
| Lejebeviset bekræfter lejeaftale indgået mellem lejer og ejer, idet udlejningsbureauet forestår formidlingsarbejdet mellem disse. Aftalen er bindende. Lejeforholdet omfatter nævnte feriebolig med alt tilbehør som opgivet i beskrivelsen. Ferieboligen må ikke uden særlig tilladelse bebos af flere personer end det i beskrivelsen angivne antal. Ved indgåelse af lejeaftalen erklærer lejer at være fyldt 18 år og at være myndig. |
| |
| § 2 - Rengøring og skader |
Til top |
| Lejer er kontraktmæssigt forpligtet til renholdelse af det lejede og skal ved lejemålets afslutning overlade dette i ryddelig og rengjort stand. Evt. nødvendig rengøring vil kunne foretages for lejers regning. Slutrengøring af ferieboligen kan mod betaling bestilles hos udlejningsbureauet. |
| |
| Lejer er ansvarlig for alt, hvad der tilhører ferieboligen, og er ligeledes forpligtet til at erstatte alle selvforvoldte skader, der under opholdet evt. opstår på feriebolig og inventar. Skulle der under lejemålet opstå skader på ferieboligen eller inventar, er lejer forpligtet til straks at underrette udlejningsbureauet herom. Hvis der ikke er et salgs- og servicekontor i nærheden af den lejede feriebolig, skal lejer henvende sig til udlejningsbureauets hovedkontor. Alle skader skal erstattes inden afrejsen. Opdages der efter lejers afrejse skader/mangler, vil disse blive udbedret for den pågældende lejers regning. |
| |
| § 3 - Forsikring af lejer |
Til top |
| I forbindelse med denne aftale er der ikke fra udlejningsbureauets side tegnet nogen form for forsikring til dækning af person- eller tingsskader, som måtte opstå for lejer og dennes ledsagere under afvikling af lejemålet. |
| |
| § 4 - Force majeure |
Til top |
| Udlejningsbureauet kan på grund af force majeure, strejke og epidemiske sygdomstilfælde samt olie-/benzinindskrænkninger eller lignende opsige lejeforholdet med omgående virkning. |
| |
| § 5 - udlejningsbureauets rettigheder |
Til top |
Udlejningsbureauet forbeholder sig i følgende tilfælde ret til enten at tilbagebetale det erlagte lejebeløb eller at finde erstatningslejemål:
Kontraktbrud fra ejeren af den lejede feriebolig i forhold til udlejningsbureauet
Ekspeditionsfejl
Tastefejl
|
| |
| § 6 - Betalingsbetingelser |
Til top |
| Følgende betalingsbetingelser er gældende: Senest 5 dage efter udstedelsen af lejebevis betales 1. rate (1/3 af lejebeløbet), og senest 40 dage før indflytning betales restbeløbet (2/3 af lejebeløbet + depositum). Ved lejebevisudstedelse mindre end 45 dage før afviklingstidspunktets begyndelse betales det fulde lejebeløb + depositum straks efter modtagelse af lejebevis. Indbetaling af 1. rate af lejebeløbet bekræfter endeligt aftaleforhold. I forbindelse med opkrævning af deposita ved indgåelse af lejemål vil der i sådanne beløb efter endt lejeperiode blive modregnet for strøm- og evt. telefon-, olie- og vandforbrug samt for evt. skader forvoldt af lejer. Restdepositumbeløb vil være lejer i hænde senest 3 uger efter endt lejemål. For så vidt det af lejer indbetalte depositumbeløb ikke måtte dække påløbende forbrugs- og evt. skadeserstatningsbeløb, vil der efter endt lejeperiode tilgå lejer specificeret regning herfor. |
| |
| § 7 - Prisberegning |
Til top |
| Fra udlejningsbureauets side er priserne fastsat med forbehold for afgifter, der måtte pålægges bureauets provision, idet prisjusteringer dog ikke kan foretages inden for en frist på 4 måneder efter aftalens indgåelse. udlejningsbureauet udlejer de i på internettet beskrevne ferieboliger, om hvilke alle oplysninger er givet efter bedste viden og overbevisning. |
| |
| § 8 - Reklamationer |
Til top |
| Evt. reklamationer over mangler ved ferieboligen skal straks meddeles telefonisk, telegrafisk, pr. brev, telefax eller email til udlejningsbureauet. Hvis der ikke er et salgs- og servicekontor i nærheden af den lejede feriebolig, skal lejer henvende sig til udlejningsbureauets hovedkontor. Lejer er forpligtet til at indrømme udlejningsbureauet en rimelig frist til at udbedre evt. mangler samt bidrage til at undgå forværring af skader og minimere evt. tab for udlejningsbureauet. Hvis udbedringen ikke er tilfredsstillende, skal dette OMGÅENDE meddeles til udlejningsbureauet. |
| |
| § 9 - Opsigelse af aftale |
Til top |
| Lejer kan, før lejemålets begyndelse, opsige denne aftale. Af bevismæssige grunde anbefaler vi, at opsigelsen fremsendes til udlejningsbureauet i anbefalet brev. Opsigelsen er først gældende fra den dag, udlejningsbureauet har den i hænde. I så tilfælde er udlejningsbureauet berettiget til at kræve en rimelig erstatning, idet følgende krav uden yderligere bevis vil blive rejst: |
| |
- indtil 70 dage før ankomst: 10% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 500,-.
- 69 til 40 dage før ankomst: 25% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 500,-.
- 39 til 14 dage før ankomst: 80% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 500,-.
- fra 13 dage før ankomst: 90% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 500,-.
|
| |
| Det er lejer tilladt uden ekstra udgifter at overdrage lejeaftalen til en anden lejer. Meddelelse herom skal i givet fald ske skriftligt til udlejningsbureauet. |
| |
| § 10 - Afbestillingsforsikring |
Til top |
| Afbestillingsforsikring i tilfælde af sygdom m.m. er obligatorisk for lejeaftalen. Forsikredes identitet fremgår direkte af det udstedte lejebevis. Afbestillingsforsikringspræmien fremgår af specifikationen på lejebeviset og opkræves sammen med 1. rate. Afbestillingsforsikringen er tegnet hos: |

Frederiksberg Alle 3, DK-1790 København V, Reg.nr. VIR 172933 |
| |
| Forsikringen dækker lejemålets pris excl. et ekspeditionsgebyr på DKK 500,- i de tilfælde hvor forsikredes ophold i den lejede feriebolig umuliggøres eller i væsentlig grad vanskeliggøres: |
| |
| a. som følge af at forsikrede eller dennes ægtefælle, samlever, børn, forældre, svigerforældre, svigerbørn, børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinder, svogre eller rejseledsagere afgår ved døden eller rammes af akut sygdom eller alvorlig tilskadekomst, der kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed. |
| |
| Akut sygdom: |
| Ved akut, dækningsberettiget sygdom forstås en nyopstået sygdom, en begrundet mistanke om en nyopstået alvorlig sygdom, eller en uventet forværring i en bestående eller kronisk sygdom. |
| |
| b. fordi der umiddelbart inden ferieopholdet er sket væsentlig skade på grund af brand eller indbrud i forsikredes private bolig eller brand, indbrud eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i forsikredes egen virksomhed. |
| |
| Det er en betingelse for forsikringsdækningen, at udlejningsbureauet modtager bevis for forsikringsbegivenheden, dvs. lægeerklæring, dødsattest eller politirapport. |
| |
| Forsikringen dækker fra tegningsdatoen indtil 2 dage før indflytning i ferieboligen. Evt. opståede hændelser af ovenfor omtalte art, der måtte opstå efter dette tidspunkt, eller hændelser, som udlejningsbureauet først informeres om efter dette tidspunkt, dækkes ikke af forsikringen. |
| |
| Ønskes den lejede feriebolig afbestilt, bedes forsikrede kontakte udlejningsbureauet hurtigst muligt - af bevismæssige grunde gerne ved anbefalet brev. Husk at henvise til lejebevisnummer. |
| |
| Ved sygdom skal der fremsendes en lægeerklæring til udlejningsbureauet sammen med det originale lejebevis. Honorar for udfærdigelse af lægeerklæring skal betales af forsikrede selv. Ved tilskadekomst kræves en bekræftelse fra sygehuset eller behandlende læge. Ved dødsfald indsendes kopi af dødsattesten. Ved indbrud og brand indsendes kopi af politirapport. |
| |
| Evt. spørgsmål om afbestillingsforsikringen kan rettes til udlejningsbureauet. Løses sagen ikke på tilfredsstillende måde, kan henvendelse rettes til: Europæiske Rejseforsikring A/S, Frederiksberg Alle 3, DK-1790 København V. |
| |
| Kan en tilfredsstillende løsning ikke findes med Europæiske Rejseforsikring, kan henvendelse rettes til: Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, DK-1572 København V. |
| |
| § 11 - Inkluderet i prisen |
Til top |
| Alle de på internettet anførte priser er angivet - hvis ikke andet udtrykkeligt fremgår af det enkelte tilbud - excl. el (varme, varmtvandsbeholder m.m.), gas (varme, komfur o.l.), olie (f.eks. varme) og telefon. Priserne er - hvis ikke andet fremgår af lejebeviset for hvert enkelt lejemål - incl. vandforbrug (dog ikke opvarmning af vandet). |
| |
| § 12 - Besigtigelse |
Til top |
| Besigtigelse af tilbudet er efter forudgående aftale altid mulig. |
| |
| § 13 - Værneting |
Til top |
| Værneting: Den retskreds i hvilken det lejede hus er beliggende. |