Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Lavensby Strand

Lavensby Strand ligger på Als, lige ud til Lillebælt og Det Sydfynske Øhav

Det hyggelige sommerhusområde Lavensby Strand ligger kun få km nordøst for byen Nordborg på øen Als i Sønderjylland. Lavensby Strand er et dejligt lille område med private sommerhuse i rolige og naturskønne omgivelser. Ud over sommerhusudlejning byder området også på Lavensby Strandcamping. Beliggenheden ud til Lillebælt gør stedet attraktivt for alle, der gerne vil bade, fiske og nyde naturen ved vandet. I området er der mulighed for indkøb til jeres sommerhus i Lavensby men der er kun få km til Nordborg, hvor I finder en del butikker, aktivitetstilbud og spisesteder. Inden for kort afstand finder I desuden mange interessante og kulturelle seværdigheder. Hvis I gerne vil shoppe, så er der rigtig gode muligheder for det i handelsbyen Sønderborg mod syd. Med sine over 6.700 indbyggere er Nordborg den næststørste by på Als kun overgået af Sønderborg. Byen Nordborg stammer helt tilbage fra 1313, men nedbrændte sidst i 1700. I vil derfor opleve mange af byens bygninger fra sidst i 1700 tallet.

Naturen omkring Lavensby Strand

Lavensby Strand er omgivet af Østersøen i nord og Havnbjerg Skov i øst. Mod syd ligger det spændende Danfoss Universe samt Havnbjerg Mølle og i vestlig retning ligger handelsbyen Nordborg. Fra fyrtårnet ved Agustenhof kan I opleve en storslået udsigt mod det sønderjyske fastland, mod Barsø, over Lillebælt og helt til Helnæs på Fyn som per luftlinie ligger 13 km derfra. Golfere har under deres ophold i sommerhus i Lavensby gode muligheder på Nordborg Golfklubs bane, som ligger i udkanten af byen Nordborg. Lystfiskere har gode fangstmuligheder fra kysterne på Als og i Egen Mølle Fiskesø, som ligger på adressen Nordborgvej 120 mellem Ketting og Guderup. På Als findes der en lang række spændende udendørs kunstværker samt flere interessante kunstudstillinger og gallerier. Augustiana Skulpturpark, som er et udstillingssted for nyere billedkunst og skulpturer ligger ved Palæet på Augustenborg Slot.

Sommerhuse og sommerhusudlejning i Lavensby

Såvel dyre som billige sommerhuse i Lavensby ligger på store naturgrunde i et åbent terræn lige ved stranden. Fra de bageste sommerhuse er der kun 300 meter til stranden. Vil I gerne opleve en ferie i fredlige og rolige omgivelser uden larm, så er en ferie i sommerhus ved Lavensby Strand lige det rigtige. Her bliver en del private sommerhuse udlejet gennem sommerhusudlejning.com til billige priser. En ferie i sommerhus ved Lavensby Strand er perfekt til en badeferie med børnene, og så er der jo ikke langt til oplevelsescentret Danfoss Univers, hvor I kan få et sæsonkort til en rimelig pris. Her på ferieøen Als kan I holde miniferie i sommerhus eller booke optil 4 uger i sommerhus gennem sommerhusudlejning.com. Området er ikke kendt af så mange, og her er altid muligt, at finde billige sommerhuse, der dækker hele familiens ønsker og krav.

Aktiviteter og attraktioner

Als er utrolig rig på gamle og smukke bygningsværker, oplev bl.a. de eventyrlige slotte Sønderborg Slot, Augustenborg Slot samt Nordborg Slot fra 1150, som ligger på en holm i Nordborg Sø. Nordborg Slot er åbent for alle, og omgivet af en dejlig park. Nordborg Slot fik ved sin grundlæggelse navnet Alsborg og blev opført mens Venderne truede de danske kyster. Efter opførslen af Sønderborg Slot blev navnet Alsborg ændret til Nordborg Slot. I dag er der en højskole på slottet. Rundt omkring på øen finder I bl.a. mange møller, kirker, slotte, stenalderbopladser, stendysser, gravhøje og andre historiske mindesmærker. Oplev f.eks. den legendariske Dybbøl Mølle fra 1744, vandmøllen Vibæk Mølle ved den hellige bæk Vibæk, Sønderborg Slot eller Augustenborg Slot. Når I bor i sommerhus på ferieøen Als, skal I besøge øens hovedattraktion Danfoss Universe. Det er en spændende oplevelse for både børn og voksne. Danfoss Univers er en naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor der fokuseres på naturens kræfter, videnskabens verden og den teknologi der omgiver os i hverdagen. Parken har ca. 200 aktiviteter som for eksempel Lift a Car, Segway Bane, EnergyLab, ProfessorLab, WaterWorks, Museum, Fabrikken, Spider og Explorama. I Parken er der en butik ,og I kan nyde jeres medbragte mad i en af picknick områderne. Hver sommer afholdes der Nord-Als Musikfestival, som er et tilløbsstykke for børn, unge og gamle. Det finder sted i Nordborg Slots omgivelser. I Høruphav på øen Als kan I besøge Dansk Glaskunst, som hører til de mest erfarne glaspusterier i Danmark. I Skovby kan I kigge ind til det store Galleri Eje. Under jeres ophold i sommerhus ved Lavensby Strand skal I også opleve Ringridning i Sønderborg, som finder sted hvert år i juli. Det er en kæmpe oplevelse for hele familien. Så er der aktiviteter over hele byen. Ringridning i Sønderborg har været en årlig begivenhed siden 1888. Find et billigt sommerhus i det hyggelige Lavensby Strand, og udforsk de mange muligheder på Als.