Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Skærbæk

Her kan I holde ferie i dejlig natur ved Vadehavet og Vesterhavet

Skærbæk er en livlig og atmosfærefyldt by med museer, seværdigheder, aktiviteter, grønne områder, mange spisesteder og gode indkøbsmuligheder til jeres ophold i sommerhus. Byen er beliggende ved Jyllands sydvestkyst, direkte ved den 10 km lange dæmning, som fører over til Rømø. Der gode indkøbs- og shoppingmuligheder i Danmarks ældste by Ribe, som ligger ca. 23 km mod nord. Skærbæk er omgivet af det enestående Vadehav, vådområder med et rigt fugleliv, marker, plantager og små, hyggelige lokalsamfund i det grønne bagland. De flotte ferieboliger, mange seværdigheder, den unikke natur og de alsidige aktivitetsmuligheder gør dette område til en ideel feriedestination for fugleentusiaster, lystfiskere, naturelskere og familier med børn. Lege- og Hesteland i Havneby på Rømø, Harreby Stengrave ved Gram, Hygum Hjemstavnsgård, Nationelmuseets Kommandørgård på Rømø, Vadehavscentret tæt ved Mandø og Røverkulen i Linnet Skov i nord befinder sig kun ½ times kørsel fra Skærbæk. Fra Skærbæk skal I desuden kun køre 20 minutter med bilen mod vest, så står I ved havet på en af europas flotteste badestrande. Rømø er et eldorado for badegæsterne, kitesurfere og naturelskere, og et af de steder i Danmark, hvor der er flest udbydere indenfor sommerhusudlejning.

Naturen omkring Skærbæk i Vestjylland

Skærbæk er omgivet af Vadehavet og øen Rømø i vest og Hønning Plantage i øst. Nord for Skærbæk ligger Råhede Enge og i sydlig retning ligger marskområderne Margrethekog, Ny Frederikskog, Gamle Frederikskog og Rudbølkog. Højer Sluse skiller vådområderne i baglandet fra Vadehavet. Højer Gl. Sluse er fra 1861 og Vidåslusen, som er Højers nye sluse er fra 1980. Slusen blev opført for at kystsikre området. Mellem Emmerlev og Hjerpsted ligger der 32 gravhøje, som er bevaret fra broncealderen. Hvert år i foråret og efteråret kommer sværme af stære til marskområdet. Hver morgen og aften danner disse fugle fantastiske formationer, som de fleste af jer kender som Sort Sol. Der kan være sværme med helt op til 50.000 fugle. Dæmningen til Rømø blev bygget under 2. Verdenskrig og gjorde øens indbyggere uafhængig af tidevandet. Det er en meget smuk tur at køre over dæmningen for at komme til øen. I kommer forbi store flokke af får på venstre side og I kan observere mange vadehavsfugle på højre side. Landskabet på Rømø veksler mellem klitter beklædt med strandgræs, små plantager og lyng. Øen Rømø er for naturelskere en oplevelse over hele året. Denne smukke ø i vadehavet består af 130 kvadratkilometer hvidt sand, klitter, plantager og hedelandskab. Overalt på øen Rømø er der små søer, hvor man kan høre og observere de sjældne rørdrumme, hedehøge og mosehornugler. Rømø er populært hos feriegæsterne på grund af de lange og brede sandstrande, den rige flora og fauna og den hyggelige stemning på øen. Så hvis I ikke finder det helt rette sommerhus i Skærbæk, så se f.eks. vores udvalg af private sommerhuse i Havneby på Rømø.

Bestil privat sommerhus ved vadehavet i Vestjylland

I Skærbæk kan I bo i privat feriehus eller ferielejlighed. Nyd stemningen når I fra jeres feriebolig går en tur gennem denne lille by med de små butikker. Her kan I holde en Miniferie eller booke et billigt ugeophold gennem sommerhusudlejning.com. Her i det sydvestjyske er et privat sommerhus indrettet helt efter ejerens forskrifter, hvilket oftest har sin charme. Da mange ejere også selv benytter huset på nogle tider af året, er udstyret helt i orden. Her er alle moderne bekvemmeligheder, og kvaliteten er helt i top, hvilket også gælder de billige sommerhuse. Nogle private feriehuse har også legeredskaber som sandkasse og gyngestativ, samt brændeovn og evt. udendørs grill. I vil opdage at der slet ikke mangler noget til jeres ferieophold. I behøver egentlig kun selv at tage håndklæder, sæbe, toiletpapir, sengelinned og viskestykker med for at være helt sikre. Jeres sommerhus i Skærbæk danner et godt grundlag for en rolig og afslappende ferie midt i naturen samt en base for udflugter til de mange seværdigheder i Sønderjylland. Nyd en lille gåtur gennem området, når I har pakket ud ved jeres ankomst. Det giver jer en fornemmelse af den skønne natur, som I kommer til at opholde jer I. Prøv en 2-ugers Sparferie her i Sønderjylland udenfor højsæsonen. Så kan I nemlig få en god rabat hos sommerhusudlejning.com, og dermed et billigt sommerhus. Det giver råd til lidt ekstra på jeres udflugter. Hos sommerhusudlejning.com kan I hele året leje billige sommerhuse. Den danske natur er tiltrækkende på alle årstider og tiltrækker mange feriegæster, så hvis I er rejseklar og på udkig efter et billigt sommerhus, skal I holde øje med vores Last Minute Tilbud.

Aktiviteter og attraktioner i nærheden af Skærbæk

Skærbæk Museum er et egnshistorisk museum, der er indrettet i en tidligere købmandsgård fra 1909. Her illustreres egnens kultur og historie. Galerie Erz er etableret i en gammel skovridderbolig på hovedvejen og viser skiftende udstillinger af malerier, tegninger og fotos. Bevæg jer ind i jernalderens verden i temaparken Hjemsted Oldtidspark ved Skærbæk. Centret rummer bl.a. et museum, en jernaldergård, grave og underjordiske gange. Her kan I se hvordan man levede i jernalderen. Oplev de gamle Trøjborg slotsruiner ved Bredebro, ca. 12 km fra Skærbæk, hvor det siges at tidligere ejere spøger om natten. Besøg Rømø med Europas bredeste sandstrand, dejligt badevand, charmerende, stråtækte Rømøgårde, hyggelig ø-stemning og mange seværdigheder, som f.eks. Rømø Mini Museum, Naturcenter Tønnisgård, Nationalmuseet Kommandørgården og Rømø Sommerland. Besøg kulturbyen Løgumkloster, ca. 18 km mod nordøst, med det spændende kloster, som blev opført af munke i 1100-tallet. Den gamle middelalder- og renæssance slotskirke i Møgeltønder og slotsparken omkring Schackenborg er også et besøg værd. I ferieområdet er der også en del gallerier, keramikværksteder, lysstøberier og andre kunsthåndværkere. Tag med børnene til Rømø Sommerland i Østerby, hvor hele familien kan boltre sig med de over 40 forlystelser og tage sig en dukkert i Aqua Park. Enghave Dyre- og Naturpark her på fastlandet er en særlig spændende oplevelse for de mindre børn. Ribe er den ældste by i Danmark med en historie der går helt tilbage til Kong Valdemar Sejrs tid. Ribe Kunstmuseum har en permanent udstilling, Ribe Samlingen, der består af en del hovedværker af danske guldaldermalere, skagensmalere og klassiske modernister. Besøg også Ribe Vikingecenter, Løveparken i Givskud og Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg som er spændende udflugtsmål. Nyd et ophold i privat sommerhus i Vestylland og oplev mange forskellige aktiviteter og seværdigheder.