Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Mou

Mou i Nordjylland byder på natur og beliggenheden ved fjord og hav

Det hyggelige ferieområde Mou er beliggende ved Limfjorden, kun få km fra den milde Kattegatkyst. Mou er præget af et usædvanlig smukt naturlandskab, og beliggenheden ved fjord og hav betyder gode muligheder for mange aktiviteter på og ved vandet. Den lille landsby har desuden sin egen havn. Der findes en dagligvarebutik i byen, hvor I kan købe det mest nødvendige til jeres ophold i sommerhus. Fra den lille fiskerby Egense, 3 km fra Mou, kan I hvert tiende minut, tage med færgen til Hals, hvor I finder butikker, spisesteder, underholdning og aktiviteter for hele familien. Hvis I gerne vil shoppe, så kan det godt svare sig at køre en 30 minutters tur mod vest til storbyen Aalborg, hvor der er flere gågader og indkøbscentre. Desuden byder Aalborg på mange spændende museer, en zoologisk have og musikcentre. Mou er et dejligt feriested for de, der ønsker at slappe af, nyde naturen og gå på fisketur. Området med private sommerhuse ligger kun 700 meter fra landsbyen Mou og har en smal sandstrand med strandenge.

Naturen omkring Mou i Nordjylland

Feriestedet Mou er omgivet af Limfjorden i nord og Egense Klosterskov samt sommerhusområdet Egense i øst. I sydlig retning ligger Høstermark Skov og lidt længere mod syd det smukke naturområde Lille Vildmose. I vestlig retning ligger storbyen Aalborg og derimellem er der landbrugsområde. I disse afvekslingsrige omgivelser er der gode muligheder for cyklister, så I skal huske cyklerne, når I vælger sommerhus i Mou. En cykelsti fører jer direkte til storbyen Aalborg i vest og til Lille Vildmose i syd. Lille Vildmose ligger få km syd for Egense. Det er en 20 kvadratkilometer stor højmose med en rig flora og fauna. Tag under jeres ophold i sommerhus i Mou på besøg i Lille Vildmosecentret sammen med børnene og oplev en enorm spændende dag med guidede ture gennem mosen, med svampeture, en tur med tørvetoget eller et besøg hos vildsvinene. Lille Vildmosecentret kan I også besøge i kørestol, ligesom det også er muligt at komme op i udsigtstårnene Toftesø Tårnet. Desuden kan I med kørestolen komme over plankestierne ind i Portlandmosen. Ved Ålborgvej lige vest for området med sommerhuse ligger en fiskesø, som vil glæde lystfiskerne iblandt jer.

Lej sommerhus i Mou på den Nordjyske østkyst

Typisk ligger et sommerhus ved Mou i et ca. 500 meter bredt bælte bag den smalle strand med strandengen. Der er således kun allerhøjst 10 minutters gang til I kommer fra jeres sommerhus til stranden. Fra stranden kan I nyde solen og synet af de forbipasserende skibe. De fleste private sommerhuse ligger på grønne sommerhusgrunde med buskads, få træer og omgivet af levende hegn. Mange sommerhuse i Mou er gennem de seneste år blevet moderniseret og fremstår i dag lyse og venlige. Gennem sommerhusudlejning.com har I mulighed for at leje et billigt sommerhus i Mou hele året rundt. Hvis I vælger at holde en 2-ugers Sparferie i Mou udenfor hovedsæsonen, kan I gennem sommerhusudlejning.com opnå gode rabatter. Alle private sommerhuse er møbleret og indrettet efter ejerens smag med nyere hårde hvidevarer, møbler, havemøbler og diverse pynt. Her finder I alt det I har brug for til en vellykket ferie. Vi anbefaler at I undersøger tilbudene på vores hjemmeside under Last Minute, hvor I endda har mulighed for at finde et luksus sommerhus med sauna og spa med rabat. Når I er på ferie i sommerhus har I den frihed selv at kunne tilrettelægge jeres ferie, og så kan I nyde fjord og hav helt tæt på.

Aktiviteter omkring Mou i Nordjylland

Fra Egense kan I tage den 5 min. lange tur med færgen over Limfjorden til Hals, som er en hyggelig ferieby med et livligt og hyggeligt havnemiljø. På torvet i Hals er der opstillet hvalkæber og ryghvirvler fra en Blåhval. Fæstningen Hals Skanse ligger ved udmundingen af Limfjorden. Krudttårnet og tøjhuset er bevaret og sidstnævnte er indrettet som museum. Hals Museum viser en lokalhistorisk udstilling om havet, fjorden, landet, byen, Hals Skanse, krige og besættelse. Når I bor i sommerhus ved Mou skal I besøge rosernes by Mariager, som ligger ved Mariager Fjord syd for jeres sommerhus, og gå en tur gennem byens gamle centrum. Tag en tur med Veteranbanen, som går fra havnen i Mariager til Handest. Lystfiskere har i området omkring Mou gode muligheder at lande en fisk til aftensmaden fra Limfjordens kyst, Kattegat, i en af fiskesøerne i området og ved havfiskeri. Når I bor i sommerhus så tæt ved stor- og havnebyen Aalborg, er det et oplagt udflugtsmål. Her vil børnene glæde sig til et besøg i Aalborg Zoo. I Aalborg er der en del museer som for eksempel Marinemuseet, som ligger øst for jernbanebroen. Der er også flere gågader i midtbyen med mange butikker, restauranter og caféer hvor I kan nyde en shoppingtur. Og som nævnt tidligere bør I besøge det spændende Lille Vildmosecentret. Der er altså rig mulighed for spændende oplevelser i sommerhus i Mou.