Særdeles velholdt sommerhus i træ fra 1993, beliggende på en stor grund kun 150 m fra den pragtfulde, hvide sandstrand ved Vesterhavet. Fra toppen af grunden er der en fantastisk udsigt til vandet og klitterne. Til huset hører et stort, delvis overdækket terrasseareal med havemøbler. Indvendig er der overalt trægulve. Pænt badeværelse med 2 pers. spa, bruseniche, opvarmet flisegulv og direkte adgang til sauna. Gæstetoilet med skabsarrangement og vaskemaskine. Køkkenet, som er kombineret
med opholdsstuen, er udstyret med bl.a. opvaskemaskine, fryser samt komfur med varmluftovn og keramiske kogeplader. Godt indrettet og pænt møbleret stue med stereoradio med CD-afspiller, DVD-afspiller, TV med parabol (digital) samt telefon for indgående samtaler. Huset indeholder 3 gode soveværelser; 2 med dobbeltseng og 1 med 1 enkeltseng og skrivebord. Huset udlejes maksimalt til 5 personer og kun til familier eller enkelte ægtepar.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning er ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-. Huset udlejes til MAKS. 1 familie - personantallet må under ingen omstændigheder overstige 5 personer. Ingen HUND under ingen omstændigheder.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S