Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Gudmindrup Lyng

Ferie i privat sommerhus i Gudmindrup Lyng ved Sejrøbugten

Gudmindrup Lyng byder på sommerhusudlejning, strand og dejlig natur med skov og fredede arealer. Der findes flere seværdigheder og aktivitetsmuligheder for hele familien lige i nærheden. Der er dagligvarebutikker og et par spisesteder i landsbyen Højby, som ligger 3 km bag stranden og området med private sommerhuse. Der er kun få km til Nykøbing Sjælland, som byder på et utal af spisesteder, gode shoppingmuligheder samt kulturelle oplevelser. Gudmindrup Lyng har en dejlig sandstrand med klitter og strandenge. Bølgerne er små og havet er med sandbund. Desuden er der om sommeren livreddere, som passer på de mange badegæster. Wind- og Kitesurfing er meget populært her ved Gudminderup Strand, når det blæser fra nordvest. Det er næsten som at være ved den Jyske Vestkyst. Ferieområdet har en gunstig beliggenhed i forhold til de mange aktiviteter og seværdigheder i Odsherred. Vejrhøj ved Ordrup, Odsherred Zoo, Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs, Galleri Irenes Malerier i Vig, Birkehøj Jættestuer i nordøst, Skanserne ved Rørvig i nordøst, Mensalgård Golfklub i Gudminderup og Kelstrup Ruinen befinder sig alle indenfor ½ times kørsel fra området med private ferieboliger i Gudmindrup Lyng.

Naturen omkring Gudmindrup Lyng på Sjælland

Gudmindrup Lyng er omgivet af Sonnerup Skov i nord og Sejerø Bugt i vest. I østlig retning ligger Odsherred Golfklub ved Højby mens Ellinge Indhegning ligger i syd. Hvis I interesserer jer for den fjerne danske fortid kommer I til at se på mange oldtidsgrave i Odsherred. Jættestuen ved Højby er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer med to kamre. Jættestuen er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var gravkammer for 98 mennesker. Udstilling fra udgravningen kan ses på det nærliggende Stenstrup Museum. I nærheden af Havnsø mod syd, befinder Naturreservatet Vesterlyng sig, som er det største hedeområde på Sjælland. Her er der små søer, vådområder som Saltbæk Vig og enge, hvor der gror mange sjældne planter. Fra landtungen Næs ved Ordrup er der en flot udsigt til Sejerø og Nekselø. Lystfiskere der bor i sommerhus tæt ved Sjællands Odde, har gode betingelser. Fiskekutteren Marianne F er en 24 meter lang fiskekutter der sejler med jer fra Sjællands Odde på makreltur. På båden kan I undervejs købe øl, vand og kaffe samt pølser & brød. Fiskegrej kan I leje på båden. Lammefjordskanalerne Nordkanalen og Sydkanalen i det sydlige Odsherred hører til blandt Danmarks bedste fiskevande for karper. Disse to kanaler er en del af afvandingen af den store inddæmmede Lammefjord, hvor karperne har gode levevilkår. Golfere har i området Odsherred valget mellem 3 golfpladser, hvoraf de to ligger få km fra Gudmindrup Lyng. Øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, er det store Hit hos feriegæsterne. Her kan I på en solrig dag nyde de maleriske strande og det blå hav.

Udlejning af private ferieboliger på Sjælland

I Gudmindrup Lyng ligger de mange private sommerhuse i et 1,1 km bredt bælte ud til badestranden med små klitter. Feriehusparcellerne er af forskellige størrelser og er omgivet af mange træer og buske. Her i Gudmindrup Lyng møder I hyggelige private feriehuse i forskellig størrelse og prisniveauer, som bliver lejet ud til billige priser gennem sommerhusudlejning.com. Alle sommerhuse her i området er møbleret og i køkkenet er der det nødvendige køkkengrej samt service og bestik til alle personer. Mange private ferieboliger er i dag energivenlige og har desuden moderne udstyr som fladskærms-tv, internet og evt. spillekonsol. Selv et billigt sommerhus i Gudmindrup Lyng danner et godt grundlag for en rolig og afslappende ferie midt i den sjællandske natur samt et udgangspunkt for udflugter til seværdigheder i Odsherred. En ferie i Gudmindrup Lyng er en spændende oplevelse over det meste af året, og hvis I er rejseklar og på udkig efter et billigt sommerhus på Sjælland, så skal I holde øje med vores Last Minute tilbud på sommerhusudlejning.com. Her er der op til 40 % at spare på en ferie! En del feriegæster bor i privat sommerhus med deres hund og nyder deres ture på stranden ved Sejerøbugten. I kan leje et sommerhus hos sommerhusudejning.com som har en lukket have eller en terrasse der kan lukkes. Det behøver ikke være dyrt at bo i privat sommerhus her ved Gudmindrup Lyng sammen med børnene. Bestil en Sparferie i 2 uger udenfor højsæsonen gennem sommerhusudlejning.com og få et billigt feriehusophold med en god rabat. Det giver råd til lidt ekstra fornøjelser eller et godt glas vin. Gennem sommerhusudlejning.com kan I mange steder på Sjælland også leje et privat sommerhus som er indrettet til feriegæster med kørestol, hvor der f.eks. ikke er dørtrin i ferieboligen. Nogle sommerhuse som I kan leje gennem sommerhusudlejning.com er indrettet som lystfiskerhuse med renseplads udenfor og en kummefryser til fiskene. Så uanset krav til jeres feriehus, så har vi et passende og målrettet udvalg til lave priser her på Sjælland.

Seværdigheder i nærheden af Gudmindrup Lyng

Nykøbing Sjælland er en hyggelige købstad med gågade, alverdens forretninger og fortovscaféer og gode, kulturelle tilbud. Området omkring Gudmindrup Lyng er generelt rigt på gallerier, atelier, værksteder og udstillinger, da området bebos af mange kunsthåndværkere. Sommerland Sjælland, ca. 9 km mod syd ved Nørre Asmindrup byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien. Få en hyggelig tur i kano, en vild tur i rutschebanen eller en tur i Sjællands største vandland. Besøg også Lumsås Mølle, som er et arbejdende møllemuseum, hvor melet males på gammeldags maner. Oplev de imponerende konstruktioner, det smukke interiør, de hvide møllevinger og køb evt. mel med hjem. I feriebyen Vig er der om sommeren loppemarked hver uge. Tag fra markedspladsen i Vig en tur med hestevogn eller kør med et museumstog der har et lokomotiv fra 1899. Odsherred har noget at byde på til både de store og de små. Besøg Bregninge Amfiteater, eller prøv en racertur på Svebølle Gokartbane mod syd. Kør en tur sydpå til Dragsholm Slot i Hørve, som er Danmarks ældste slot. Den oprindelige fæstning fra den tidlige middelalder har både en fangekælder og spøgelseshistorier. Til slottet hører en smuk slotspark. På havnen i Rørvig er der om sommeren en masse aktiviteter til feriegæster i alle aldre. Besøg også spændende byer som Kalundborg, Holbæk, Nykøbing Sjælland og Roskilde når I bor i sommerhus i Gudmindrup Lyng. Der kan I sammen med hele familien nyde shopping, museer, restauranter og caféer.