Sommerhuse til leje i Kongsmark Strand
Udvalg: 1-5 sommerhuseI det hyggelige og rolige ferieområde Kongsmark Strand er I omgivet af natur og strand, og I er samtidig tæt på Vestsjællands seværdigheder.
Kongsmark Strand er beliggende midt i Musholmbugten på den Vestsjællandske kyst. Der er flot udsigt over Storebælt og Storebæltsbroen herfra. Området kan bl.a. byde på flere oldtidsminder, mindesten, et rigt fugleliv og seværdigheder for hele familien. Tæt ved Kongsmark Strand finder I butikker, spisesteder, minigolf og iskiosker. Den nærmeste større by er er Slagelse, som ligger 12 km væk.
Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse er en 1000 år gammel vikingeborg. Et museum på stedet udstiller fund fra udgravninger (værktøj, våben, dragter o.lign.) samt rekonstruktioner (8 km).
Mindestenene i Mullerup Mose indikerer stederne, hvor fund fra stenalderens jægere og fiskere ændrede Danmarks historie (9 km).
Besøg Slagelse, som bl.a. har en gammel bydel, der er blevet restaureret i hyggelig stil med brosten på vejen. Byen kan desuden byde på et interessant museum med en gammel købmandsforretning og spændende historiske samlinger, gallerier samt gode indkøbsmuligheder og spisesteder (12 km).


