Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Lyby Strand

Lyby Strand er et roligt feriehusområde ved Sallings sydøstlige kyst

Limfjordens uspolerede kyst ud for Lyby Strand giver gode betingelser for badning, surfing, fiskeri og sejlads. Byen har sin egen anløbsbro, og der findes flere lystbådehavne i nærheden. Området er præget af private sommerhuse, dejlig natur, gode Limfjordsstrande, kalkminer, hedeområdet, blomsterparker, vandland og meget mere. Der er ligeledes mange kulturseværdigheder i området, bl.a. herregårde og kirker. I nærheden af Lyby Strand er der mulighed for at spise og købe dagligvarer til jeres ophold i sommerhus. I Skive, 12 km syd for Lyby Strand, finder I gode kulturelle tilbud, flere spisesteder samt gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Lyby har en god badestrand med groft sand og anløbsbro. Lyby Strands Spisested byder på god mad efter en lang dag ved stranden. En ferie i privat sommerhus ved Lyby Strand er det perfekte udgangspunkt for en aktiv ferie, hvad enten I er til surfing, golf, lystfiskeri eller vandre- og cykelture i den meget varierende natur i Limfjordslandet. Brokholm Sø & Naturcenter i nord, Herregården Østergaard i nordvestlig retning, Sallingsund og Omegns Museum i Glyngøre, Galleri Salling vest for Roslev, Jens Væver Museet vest for Oddense og Skive Go-kart & Paintball syd for Lyby befinder sig alle indenfor 30 minutters kørsel fra Lyby Strand.

Naturen ved Lyby Strand

Lyby Strand er omgivet af Brokholm Sø i nord og Skive Golfklubs bane i syd. Øst for Lyby Strand ligger Skive Fjord med Bådsgård Vig mens Vindmølleparken ved Kåstrup ligger i vest. Her i den sydlige del af Limfjorden kan I sejle i havkajak, fange fisk, windsurfe, kitesurfe, spille Golf, gå spadserture eller udforske området på cykel. Cyklister vil glæde sig over de mange forskellige cykelruter, som fører gennem et smukt landskab ved Limfjorden. Lystfiskere har på Salling og langs Limfjordens kyster gode fangstmuligheder. HP´s Fiskesø ligger ved Neder Grinderup mod vest, Ryde Put & Take ligger mod sydvest, Salling Put & Take i vest og Lundbro Put & Take ved Skive. For golfere er der mange muligheder på Salling. Der er for eksempel Borbjerg Mølle Golf, Harre Vig Golfklub mod nord, Skive Golfklub og Jesperhus Golfbane ved Nykøbing på Mors. Besøg den hyggelige ø Fur som er beliggende ca. 5 min. sejlads fra byen Branden på Sallings nordside i Limfjorden. Øen er rig på forskelligartede og enestående landskaber. Desuden er øen et af de få steder i verden med molerforekomster. Frilandsmuseet Hjerl Hede ligger ved Vinderup syd for Limfjorden. Det er et levende museum som ligger tæt ved Flynder Sø. En del vandre- og cykelruter på Salling fører jer gennem en fantastisk natur som er præget af den sidste istid og I kan følge i Sallingpigens fodspor. Hyggelige kroer i området serverer specialiteter fra Skive- og Sallingegnen. Ferieøen Mors, som befinder sig nord for Salling, har en smuk og meget afvekslende natur. Den er præget af mange små landsbysamfund med en hyggelig atmosfære, spændende molergrav, høje klinter og bløde bakker. Virksundhøjene ved Lovns Bredning er de flottest placerede gravhøje i området. Gravhøjene er fra den tidlige bronzealder.

Lej et spændende sommerhus med rabat i Lyby Strand

Vores feriehuse ved Lyby Strand ligger i et 2-500 meter bredt område ved den dejlige badestrand med anløbsbro og groft sand, og her finder I primært billige sommerhuse. Ved stranden er der åbne grønne feriehusparceller og mod nord er der flere parceller med træer og buske. Nyd en spadseretur gennem det flotte naturområde nord for jeres lejede sommerhus og langs stranden. Bagefter kan I måske spise et godt måltid på Lyby Strands Spisested. Her ved Sallings Østkyst kan I leje private sommerhuse som Miniferie på hverdage eller i weekenden, eller på ugebasis gennem sommerhusudlejning.com. Mange sommerhuse på Salling er gennem de seneste år blevet renoveret og moderniseret, og fremstår lyse og indbydende. Flere ferieboliger er nu energivenlige, og dermed er det ikke så dyrt at leje sommerhus i den knap så varme tid. Der er mange fordele ved at leje et privat sommerhus i Danmark. Her kan I selv tilrettelægge jeres ferieophold, og det er nemt at komme rundt til aktiviteter med bilen. Desuden bestemmer I selv om I vil spise ude, eller om I vil tilberede maden på grillen eller i feriehusets køkken. Billige sommerhuse er efterspurgte ved Lyby Strand, så I skal prøve en 2-ugers Sparferie her på Salling udenfor hovedsæsonen. Så kan I nemlig opnå gode rabatter hos sommerhusudlejning.com, hvilket giver råd til lidt ekstra sjov på jeres udflugter. I kan også spare op til 30 % på vores Last Minute tilbud, som oftest er 14 dage før ankomst.

Seværdigheder i nærheden af Lyby Strand ved Limfjorden

Besøg digteren Jeppe Aakjærs hjem 'Jenle' ved Breum, ca. 10 km fra Lyby Strand. Her kan I bl.a. opleve digterens arbejdsværelse samt skiftende udstillinger. Besøg den smukt beliggende handelsby Skive, som er rig på museer og gallerier. Her findes desuden en charmerende lystbådehavn, en hyggelig gågade med gode indkøbsmuligheder samt flere gode spisesteder. Sundsøre Pakhus ved Sundsøre Odde, 18 km nord for Lyby Strand, er et restaureret pakhus med skiftende udstillinger. Spøttrup Borg på Salling er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. På Spøttrup Borgmuseum kan I se, hvordan mennesker har levet på den barske, men smukke middelalderborg gennem de seneste århundreder. 10 km syd for Spøttrup, ligger den lille, hyggelige lystbådehavn Gyldendal. Derfra kan I tage på Limfjordssejlads med veteranfærgen Cathrine K. og nyde en dejlig sommerdag på vandet med skøn udsigt til Limfjordens kyst fra vandsiden. Træmuseet i Oddense, Galleri Salling i Over Hjerk, Roslev Mølle, Herregården Østergård mod nord, Brokholm Sø og Naturcenter nord for Breum, Grinderslev Kloster ved Breum, Gokart & Paintball, Flyndersø Mølle, Skive Badeland samt Glaspusteriet Helledie i Skive er nogle af de mange spændende steder I kan besøge i området omkring Lyby Strand. Men også Morslands Historiske Museum, som består af Dueholm Kloster i Nykøbing Mors, Molermuseet og Skarregaard på Nordmors samt Dansk Støberi Museum i Nykøbing Mors, er et besøg værd. Tag hele familien afsted på en afslappende ferie, hvor I bor i privat sommerhus ved Limfjorden. Her er I altid tæt på natur, strand og spændende seværdigheder. Velkommen til Lyby Strand.