Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Årsdale

Det gamle, idylliske fiskeleje Årsdale byder på ægte bornholmsk atmosfære

Det hyggelige, rolige og uspolerede fiskeleje Årsdale er beliggende ved Østersøen på Bornholms klipperige østkyst. Årsdale byder bl.a. på sommerhusudlejning, en aktiv fiskerihavn med fiskerbåde og lystbåde, en gammel bydel med snævre gader samt charmerende og velholdte huse, som menes at stamme helt tilbage fra 1409. Her er der også 3 aktive røgerier. Hjorts Røgeri, Kowsky's Røgeri og Årsdale Silderøgeri, byder året rundt på friskrøgede Bornholmske specialiteter. Årsdale Mølle fra 1877 kan stadig ses i funktion og maler mel ved vindens kraft. Der findes flere spisesteder, billedkunstnere og kunsthåndværkere i Årsdale. I Svaneke, som er Danmarks mindste, østligste og mest idylliske købstad, ligger 3 km nord for Årsdale. I Svaneke og i Nexø, som ligger ca. 6 km syd for Årsddale, er der gode muligheder for indkøb til jeres ophold i privat sommerhus. Centrum af Årsdale er omgivet af sommerhuse og nord for havnen er der en badestrand med sand og klipper.

Naturen omkring Årsdale på Bornholm

Bornholm er det eneste sted i hele Danmark med granitklipper. Ferieområdet Årsdale er omgivet af det smukke naturområde Paradisbakkerne i sydvest og skovområdet Almindingen, samt det enestående Ekkodalen i vest. Ca. 30 km mod nord ligger øerne Græsholmen og Christiansø. Overalt på Ferieøen Bornholm er der vandre- og cykelstier som fører jer gennem øens enestående natur med skove, kløfter, bakker, dale, plantager, søer og klippekyster. Skovområdet Almindingen med den 12 km lange Ekkodalen er et meget besøgt udflugtsmål. Selv orkideer vokser i dette smukke naturområde. De stejle klippevægge i Ekkodalen er nogle steder op til 20 meter høje. Tag en tur til Døndalen, hvor I 700 meter oppe i dalen møder Danmarks største vandfald med en højde på 20 meter. Paradisbakkerne ved Svaneke på Bornholm ligger kun 3 – 4 km fra jeres sommerhus i Årsdale. Det er et meget kuperet klippelandskab med mange sprækkedale og en enestående naturskov. Besøg også parklandskabet Arboretet som med sine sjældne planter og træer er et besøg værd.

Sommerhus i charmerende Årsdale på Bornholm

De private sommerhuse i Årsdale ligger i et smalt, kun 200 meter bredt bælte bag den lave kyst. Således er der kun 5 minuters gang til den maleriske havn og stranden. De fleste ferieboligerligger på små og grønne sommerhusgrunde delvis med træer og omgivet af levende hegn. Overalt er der små pletter med skov mellem markerne. Feriegæster der gerne vil opleve en afslappende ferie i sommerhus på Bornholm vælger at leje et billigt feriehus gennem sommerhusudlejning.com i f.eks. Årsdale. De fleste sommerhuse er indrettet efter ejerens personlige smag og har alt det I har brug for til en dejlig ferie. En hel del sommerhuse er gennem de seneste år blevet gennemrenoveret, og selv de ældre byhuse i Årsdale, fremstår lyse og indbydende. Mange turister fra ind- og udlandet tager hund med på ferie og har mulighed for at leje et privat sommerhus som er egnet til et ophold med deres bedste ven. Ofte har disse sommerhuse en lukket terrasse eller en indhegnet grund. Bestil en 2-ugers Sparferie i sommerhus på Bornholm, så I kan nå at opleve hele Bornholm. Hvis I er klar til afrejse, kan I også finde et billigt sommerhus hele året rundt blandt vores Last Minute tilbud.

Oplevelser på Bornholm

Byens vartegn er den gamle, hollandske Årsdale Mølle, som er åben for offentligheden og stadig maler mel efter de gamle, traditionelle metoder. Årsdale Mølle Stensliberi ligger i et gammelt pakhus ved siden af møllen, og her kan I se hvordan sandsten og granit bliver omdannet til glatte smykker, ure, lamper osv. Et ophold i sommerhus i Årsdale er en god basis for en afslappende ferie kombineret med muligheden for udflugter i området, hvor mange af de spændende seværdigheder og aktiviteter kun ligger 15 minutters kørsel fra Årsdale. Besøg Svaneke, som er en smuk havneby med velbevarede bindingsværkshuse, gamle købmandsgårde, frodige haver, røgerier, keramikværksteder, glaspusterier, gallerier, et bolsjekogeri samt mange butikker og hyggelige spisesteder. Der kan I købe frisk fisk på havnen hver dag. JOBOLAND Brændesgårdshaven i Svaneke er et tidligere landbrug, som nu er en populær natur- og forlystelsespark med bl.a. vandland, en enestående blomsterpragt og talrige attraktioner. I Bornholms Sommerfuglepark og Tropeland ved Nexø kan I opleve blomster, planter, dejlige dufte, fugle og ikke mindst 1000 farvestrålende sommerfugle, som flyver frit omkring, i et stort, tropisk glashus. Besøg under jeres ophold i sommerhus i Årsdale Bornholms Middelaldercenter, som er et oplevelsescenter med mange aktiviteter for hele familien. Her kan I gå på en spændende tidsrejse til middelalderen.

 
    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2572,-

       

      Årsdale Sommerhus, Årsdale

      Reg.nr.: 95-3504

      300 m til vandet

      Sovepladser: 2

      Soverum: 0

    •  Kategori

      ?

       

      Årsdale Sommerhus, Årsdale

      Reg.nr.: 95-3503

      300 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 1

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 2790,-

       

      Årsdale Sommerhus, Årsdale

      Reg.nr.: 95-3502

      300 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 1