Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Vang

Det idylliske fiskeleje Vang ligger ved Bornholms nordvestkyst

Den lille by Vang er næsten skjult for foden af en stor kystbakke. Vang er kendt for sommerhusudlejning, sin hyggelige og rolige havn og sin gamle vandmølle fra begyndelsen af det forrige århundrede, som nu er smukt restaureret. De 2 store stenbrud med egen havn få hundrede meter syd for Vang området vidner om, at Vang er et gammelt centrum for stenbrydning. Fra Vang går der en køn natursti langs klipperne til Jons Kapel, som er et barskt klippeparti, der ligger ca. 2,5 km mod syd. De nærmeste større byer med gode shopping- og indkøbsmuligheder samt caféer og spisesteder er Allinge og Hasle. Området med sommerhuse i Vang ligger 1 km øst for Vang Havn. Kysten omkring Vang er stejl og den smalle strand består for det meste af sten og klipper. Hvis I gerne vil nyde solen ved en sandstrand kan det godt svare sig at køre de få km til Sandvig på Bornholm østkyst og nyde den smukke sandstrand dér. Helt nede på Sydbornholm ligger en af Europas fineste sandstrande.

Naturen omkring feriebyen Vang på Bornholm

Vang er omgivet af klippekysten med Jons Kapel i syd og Nordeuropas største borgruin Hammershus i Nord. Mellem Vang og Hammershus ligger det smukke skovområde Slotslyngen mod nord og øst. Golfere har gode betingelser på den malerisk smukke Nordbornholms Golf Klubs bane ved Rø, som ligger 30 minutters kørsel mod syøst. Foruden Slotslyngen er Torpebakker, Krakken og Rutsker Plantage nogle af de smukkeste skovområder på Nordbornholm. Tag en tur og besøg fra jeres sommerhus i Vang det allernordligste Bornholm. Når I står på en bakketop ved Hammeren Havn, har I en ubeskrivelig udsigt over Hammersø og Opalsøen. Opalsøen har en fantastisk smuk grøn farve. Kør ad den smukke vej langs Hammersøens sydlige bred og gennem Sandvig og mod nord, forbi sandstranden ved havnen, så kommer I efter et par km til Hammerodde Fyr. Nyd den smukke udsigt deroppefra. Fra Hammerodde Fyr kan I ad Hammerstien nyde en flot vandretur helt ned til Hammerhavn. Fra Hammerhavn kan I se den imponerende Slotsruin Hammershus, som ligger knejsende på toppen af stejlkysten få hundrede meter mod syd.

Lej sommerhus i Vang

Et typisk sommerhus i Vang ligger på en stor sommerhusgrund omgivet af levende hegn. Derfra og ned til byen med havnen tager det ca. 15 minutter til fods. Også her på Nordbornholm er en del private sommerhuse gennem de seneste år blevet moderniseret og fremstår i dag som energivenlige og har ofte internet, DVD, fladskærms tv. Desuden også ofte legeredskaber for børnene samt evt. en brændeovn, som giver en hyggelig varme på en kølig aften. Gennem sommerhusudlejning.com kan I leje et billigt sommerhus til hele familien. De fleste private sommerhuse er indrettet efter ejerens smag med de nødvendige møbler, gardiner, tæpper og hårde hvidevarer. Selv behøver I kun at tage håndklæder, sengetøj, sæbe, toiletpapier og opvaskemiddel med til ophold i sommerhus på Bornholm. Bestil en 2-ugers Sparferie udenfor højsæsonen og opnå en god rabat. Hvis I kan afrejse med kort varsel, kan vi anbefale jer at se vores Last Minute tilbud, hvior I nemt kan finde billige sommerhuse. På denne måde har I muligheden for at finde et luksus sommerhus med spa, sauna og internet til en billig pris også i sommerperioden. Når I er på ferie i sommerhus på Bornholm kan I selv vælge hvad I vil bruge jeres ferie til, og I skal aldrig køre særlig langt, for at få afvekslende oplevelser. Husk at tjekke færgerne fra Danmark eller Sverige, og vær i god tid med billetterne i skolernes sommerferie.

Seværdigheder omkring Vang på Bornholm

Følger I Kyststien mod syd kommer I til de 2 romantiske fiskelejer Helligpeder og Teglkås. Den smukt beliggende borgruin Hammershus er Bornholms mest besøgte attraktion. Borgen blev forladt omkring år 1745 og forfaldt herefter. I dag er ruinerne et fredet mindesmærke og en seværdighed af særklasse. Den ligger ca. 7 km nord for jeres sommerhus i Vang. Besøg den hyggelige by Sandvig 8 km mod øst, som er smukt beliggende i Sandvigbugten og præget af gamle, velholdte bindingsværkshuse, stengærder og en stemningsfuld, lille havn. På vestsiden af Sandvig ligger den flotte Hammersø samt Opalsøen. I Moseløkkens Stenbrudsmuseum kan I se hvordan granit bliver bearbejdet og følge udviklingen af dette håndværk gennem tiderne. Turen til Stenbrudsmuseet tager kun 10 minutter. Et af Bornholms karakteristiske røgerier er Hasle Silderøgeri, som er et kendt museums-røgeri, hvor der stadig røges fisk efter traditionel metode i åbne skorstene. Mange kunsthåndværkere har bopæl på øen, og flere steder er det muligt at besøge billedhuggere, glaspustere, keramikere og malere. De af jer som har benzin i blodet, skal tage en tur fra jeres sommerhus i Vang til Bornholms Automobilmuseum, som ligger i Aakirkeby. Museet har flere end 75 køretøjer i sin samling. Der er oldtimere, motorcykler og en del gamle motorer. Hold ferie i naturskønne Vang på Nordbornholm og slap af i et dansk sommerhus.