Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Kundevurderinger Kundevurderinger 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Hasle

Den charmerende by Hasle er kendt for røgeri og sommerhusudlejning

Det tidligere fiskerleje Hasle ligger 12 km nord for Rønne på Bornholms vestkyst, hvor I finder en del sommerhusudlejning. Hasle er beliggende på skrænterne, som rejser sig bag den hyggelige fiskeri- og lystbådehavn Hasle Marina. Byen er kendt for sit karakteristiske bornholmske røgeri, Hasle Silderøgeri, som fungerer som museums-røgeri, hvor der stadig dagligt ryges fisk efter traditionelle metoder i åbne skorstene. Ved Hasle Marina kan I benytte jer af de rekreative muligheder, blandt andet en tur med havnebaden. Tæt ved Hasle ligger Hasle Lystskov med cykelveje og vandrestier, og lige nord for Hasle starter Redningsstien, som fører jer hele vejen langs kysten til Hammershus. Der er gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder i Hasle. Stranden i Hasle ligger kun få hundrede meter syd for byen. Når I tager til Bornholm, skal I tjekke i god tid, om der er plads på færgen. I højsæsonen kan der være udsolgt på færgen, da Bornholm er meget populært.

Naturen i Hasle på Bornholm

Feriebyen Hasle er omgivet af Østersøen i vest, Skovområdet Slotslyngen og Jons Kapel i nord, Svartingedal og Torpebakker i øst og Blykobbe Plantage med Rubinsøen og Smaragdsøen i syd. Blykobbe Plantage er et skovområde langs kysten syd for Hasle på Bornholm. Plantagen er på ca. 214 ha og består af en blanding af fyr- og løvtræer. Skoven ligger i den sydlige del af det tidligere sandflugtsområde fra 1700. Skovområderne Tuleborg og Ringebakkerne ved Hasle er smukke områder til vandre- og cykelture. For lystfiskere er der gode muligheder omkring Hasle. Hellig Peder Bornholm er en lang rullestensstrand i nærheden af Hasle. Den er besværlig at gå på, men til gengæld har I store muligheder for at fange en flot havørred. Nyd udsigten over de store stenblokke, sandbanker og skær. På den nordlige del af ferieøen Bornholm er der hele året igennem meget at se på. Borgruinen Hammershus og Petroglypherne eller Klippetegningerne fra Hammersholm fortæller deres egen fortidshistorie. I det kuperede område Paradisbakkerne og Ringebakkerne eller ved Opalsøen er det som at opholde sig i en helt anden verden. Segen hører til den ældste del af skoven i Almindningen. Skoven er en blandet skov med både løv- og nåletræer. Der er mange søer og moser i området, som indeholder udsædvanligt rent vand.

Sommerhuse og sommerhusudlejning i Hasle på Bornholm

Stranden i Hasle ligger syd for byen kun få hundrede meter fra jeres private sommerhus eller ferielejlighed. I Hasle bor feriegæsterne i private sommerhuse, som bliver lejet ud gennem sommerhusudlejning.com til billige lejepriser. I området omkring Hasle finder I billige sommerhuse i mange størrelser og forskellige beliggenheder. Sommerhusferie er også i feriebyen Hasle en meget populær form for ferie, fordi I meget høj grad af frihed, fred og ro. Samtidigt er der ikke langt til byen og havnen. De fleste sommerhuse er indrettet efter ejerens smag, men der er alt det relevante udstyr, som sikrer en vellykket ferie. Vælg ferie 14 dage, når I alligevel skal til Bornholm, og spar samtidigt mange penge. Helt op til 30 procent, som I så kan bruge til oplevelser på Bornholm.

Aktiviteter og attraktioner

Hasle Silderøgeri med sine 4 skorstene er indrettet som museumsrøgeri, men fungerer stadig som traditionel røgeri. Oplev fiskene hænge på række i de gamle røgeovne, og prøv nogle af stedets specialiteter. I den flotte Hasle Kirke kan I opleve et særlig smukt interiør. Bornholms højst beliggende kirke er Ruths Kirke ved Hasle. Den blev bygget i 1200 i romansk stil og har et flot klokketårn i kirkegårdsdiget. Galleri Grønbechsgård 'Kunsthåndværkernes Hus' midt i Hasle viser skiftende udstillinger af bornholmske kunsthåndværkere. Her finder I desuden et arbejdende glasværksted og en maritim udstilling med ting fra gamle fiskekuttere. 3-5 km nord for Hasle kan I opleve de oprindelige, charmerende fiskelejer Helligpeder og Teglkås. Tag ud at spise i det naturskønne fiskerleje Vang som ligger midt mellem Hammershus og Jons Kapel. Her finder I Restaurant Le Port som har både indendørs og udendørs servering. Her får I altid friske råvarer til maden. Fra restaurantens terrasse har I en fantastisk udsigt over Østersøen. Hammershus er en imponerende gammel borg fra omkring 1250, der hæver sig på en stejl klippeknold på nordspidsen af Bornholm. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og virkelig et besøg værd. Den 900 år gamle Aa Kirke med det markante tvillingetårn, Automobilmuseet, rundkirkerne, naturområdet Almindingen og oplevelsescentret NaturBornholm hører til hovedattraktionerne på Bornholm. Når I bor i sommerhus i Hasle skal I tage en tur til Rønne og opleve bl.a. den hyggelige atmosfære i lystbådehavnen. Byen kan desuden byde på museer, bowlinghal, svømmehal, gode shoppemuligheder og restauranter. I Nexø er der flere museer som for eksempel Fiskeri- og Søfartsmuseet og Bornholms Sommerfuglepark og Tropeland. Hundeejere der tager deres hund med på sommerhusferie i Hasle har gode muligheder. I kan besøge Blykobbe Hundeskov hvor jeres hund kan færdes uden snor. Der stilles krav om at hundens ledsager har fuld kontrol over hunden, således at den ikke er til gene over for andre personer og dyr. Velkommen til Hasle på Bornholm, hvor ferie i sommerhus er det helt rette.

 
    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6514

      10 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6507

      10 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6510

      5 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6513

      600 m til vandet

      Sovepladser: 10

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6520

      800 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6508

      10 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

       

      Inklusiv slutrengøring

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6505

      10 m til vandet

      Sovepladser: 10

      Soverum: 4

       

      Inklusiv slutrengøring

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6521

      600 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6536

      15 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6545

      500 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 4

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6543

      10 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6542

      200 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6526

      1000 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6541

      800 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 3809,-

       

      Hasle hat

      Reg.nr.: 95-6538

      1000 m til vandet

      Sovepladser: 4

      Soverum: 2

 
 
 
 
OK sommerhusudlejning.com bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.