Hold ferie i sommerhus i Rønne - Bornholms hovedstad
Købstaden Rønne har udviklet sig fra at være et lille fiskerleje i vikingetiden til den by, den er i dag. Byen består af små hyggelige brostensbelagte gader med bindingsværkshuse og andre gamle bygninger. I feriebyen Rønne finder I kulturelle seværdigheder, aktivitetsmuligheder, en aktiv lystbådehavn, jollehavn, en færgehavn med forbindelse til Ystad i Sverige og en badestrand. Midt i byen ligger Store Torv og gågaden med små butikker, restauranter og caféer. På Store Torv er der hver onsdag og lørdag markedsdag, hvor der sælges bornholmske delikatesser og håndværk. Det er også her på Store Torv I finder byens musikhus og biograf. Ved havnen i gaden Snellemark ligger Rønnes shoppingcenter. I Rønne har I de bedste indkøbs- og shoppingmuligheder på Bornholm, hvor I kan forsyne jer med alt det I har brug for til jeres sommerhus. I Rønne finder I både sommerhuse og ferielejligheder og der er som regel ikke langt til enten den fine badestrand Rønne Sydstrand og den kilometerlange sandstrand nord for byen, som strækker sig helt op til Blykobbe Plantage og Sorthat Odde. Rønne er hjemsted for flere udbydere indenfor sommerhusudlejning.
Naturen omkring Rønne på Bornholm
Feriebyen Rønne ligger på Bornholms vestside og er omgivet af Blykobbe Plantage mod nord, som ligger i et kilometerlangt bælte bag den flotte sandstrand. Der ligger også de smukke søer Pyritsøen og Safirsøen. Flere km mod øst ligger det spændende Skovområde Almindingen. I Almindingen befinder sig den 12 km lange Ekkodalen, som er et meget populært udflugtsmål, der bliver besøgt af mange feriegæster, som bor i sommerhus eller ferielejlighed i Rønne. Selv orkideer vokser i dette smukke naturområde. De stejle vægge i Ekkodalen er flere steder op til 20 meter høje. Rønne Plantage og Knudsker Plantage ligger lige syd og sydøst for Rønne. Her ved Søndre Ringvej og nord for Lufthavnen ligger der et lille sommerhusområde midt i skoven og tæt ved stranden. Tag en tur til Hammersø ved Sandvig mod nord. Den er Bornholms største og samtidig Danmarks eneste fjeldsø som er 650 meter lang, 150 meter bred og 13 meter dyb. Her falder bunden meget jævnt i begge ender, mens siderne er stejle og nogle steder går lodret ned til 12 meters dybde. Når I bor i sommerhus eller ferielejlighed i Rønne skal I gå på opdagelse i den Bornholmske natur, som er helt enestående i Danmark.
Privat sommerhus eller ferielejlighed i Rønne
I Rønne ligger vores sommerhuse samt ferielejligheder dels midt i byen, tæt ved havnen, og dels i små sommerhusområder omkring byen. I kan i feriebyen Rønne leje ferielejligheder og sommerhuse gennem sommerhusudlejning til rimelige priser. På Bornholm tilbyder vi ferie på Miniferie basis eller I kan vælge 1-4 uger, når I alligevel tager til Bornholm. Alle sommerhuse er indrettet efter ejerens smag med møbler, diverse inventar, hårde hvidevarer og personlige nips. I vil opdage at der i vores sommerhuse ikke mangler noget i udstyr og moderne bekvemmeligheder. I skal selv blot tage håndklæder, sengelinned, sæbe, toiletpapier og opvaskemiddel med. I den senere tid er en del sommerhuse og ferielejligheder i Rønne blevet moderniseret. Ofte er der fladskærms tv og internet i husene. Fra ferielejlighederne i Rønne er I tæt på det hele. Forretninger, restauranter, caféer, museer, skov og havnen kan nås til fods. Når I er på ferie i privat sommerhus eller ferielejlighed har I friheden selv at kunne tilrettelægge jeres ferie, og så har I naturen eller seværdighederne lige foran døren. Vælg en 2-ugers ferie udenfor hovedsæsonen og opnå rigtig gode rabatter. Mange vælger sommerhusudlejning.com, fordi man kan leje gode sommerhuse og ferielejligheder til billige penge hele året rundt.
Seværdigheder omkring Rønne på Bornholm
Tag en tur rundt i Rønne og oplev bl.a. den hyggelige atmosfære i lystbådehavnen, jollehavnen og den gamle bydel. Byen kan desuden byde på museer, bowlinghal, svømmehal, gode shoppingmuligheder og restauranter. Hjorths Fabrik i Rønne er Bornholms Keramikermuseum. Erichsens Gård er Bornholms By- og Havemuseum. På Bornholms Museum kan I beundre en arkæologisk samling med 2000 guldgubber, kirkeinventar, bornholmerure og meget andet. Kulturhistorisk Museum er et lokalhistorisk museum, som viser en arkæologisk udstilling. Skt. Nikolaikirken, hvis kapel blev bygget til de søfarendes helgen Skt. Nikolai, stammer fra det 13. århundrede. De 4 rundkirker, Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker er Bornholms vartegn. Oplev disse karakteristiske, hvidkalkede kirker, som er over 800 år gamle. Ved Knudsker, som ligger 3 km øst for Rønne, kan I opleve de gamle Smørbygård-helleristninger. Når I bor i sommerhus i Rønne skal I også besøge Åkirkeby med den 900 år gamle Aa Kirke som har et markant tvillingetårn. Oplevelsescentret NaturBornholm i Åkirkeby, som ligger få km mod øst, fortæller historien om Bornholms natur, helt tilbage fra udspringet i den glødende lava for mere end 1 mia. år siden og indtil i dag. I Åkirkeby kan I også se Automobilmuseet og det fantastiske naturområde Almindingen. Besøg Bornholms største by Rønne, og nyd ferien i sommerhus.