Sommerhusudlejning Svinkløv

Oplev det naturskønne og historiske Svinkløv i Nordjylland

Svinkløv er perfekt til vandreture, lystfiskeri, svømning, observering af fugle og total afslapning i et sommerhus i dejlige Nordjylland. Svinkløv er blandt andet kendt for den smukke Svinkløv Klitplantage, samt det mondæne og smukt bevarede Svinkløv Badehotel, der har eksisteret siden 1925. Hotellets enestående beliggenhed i det isolerede naturbeskyttede klitområde, er et af Danmarks største bevarede træhuse. I umiddelbar nærhed af denne idyl ligger jeres sommerhus placeret mellem plantager og marker, ikke langt fra Vesterhavets skønne sandstrande. Kun 1 km væk er der mulighed for indkøb af dagligvarer til jeres ophold i et privat sommerhus. Der er gode indkøbsmuligheder i handelsbyen Fjerritslev, som ligger 6 km syd for sommerhusområdet i Svinkløv. Hvis I for alvor får lyst til at shoppe i 2 gågader, gå på museer og slentre gennem Jomfru Ane Gade om aften, bør I besøge den livlige middelalderby Aalborg, som ligger ca. 50 minutters kørsel fra Svinkløv.

Naturen omkring Svinkløv i Nordjylland

Sommerhusområdet Svinkløv ligger 3 km syd for Svinkløv Strand med Badehotellet mod nord. Derimellem ligger den smukke Svinkløv Plantage, som indbyder til spadsereture. Mod øst ligger Fosdalen og Langdalen, som er et flot bakkelandskab, der blev dannet i den sidste istid. Det er en sjælden smuk oplevelse at gå en tur gennem Fosdalen og op ad den 66 meter høje bjergskråning Lien. Kun 2 km syd for jeres sommerhus i Svinkløv ligger Hingelbjerge og Kollerup Plantage. Mellem Svinkløv Plantage og Klim Strand ligger der et vådområde bag klitterne langs stranden, som tiltrækker især fugle. Siden 2007 har man kunnet udforske den 244 kvadratkilometer store Nationalpark Thy som den første Nationalpark i Danmark. Dette store naturområde som ligger vest for Svinkløv, og som dækker det meste af det vestlige Thy, består af søer, vandløb, bøgeskov og fyrreskov, og kan besøges til fods eller på cykel. Det 6000 hektar store fuglereservat Vejlerne som ligger kun få km vest for jeres sommerhus i Svinkløv, er et meget populært udflugtsmål hos feriegæsterne, der bor i sommerhus i Nordjylland. Mange steder omkring Vejlerne er der fugleobservationstårne som tiltrækker både ornitologer og amatører, der elsker naturen og dyrelivet.

Sommerhusudlejning i Svinkløv

Vores sommerhuse i Svinkløv ligger i et hyggeligt lille område lige syd for Svinkløv Plantage og lige nord for Hingelbjerge. De enkelte sommerhuse ligger på store åbne sommerhusgrunde med buske og træer, der giver skygge for solen og læ mod vestenvinden. Fra jeres sommerhus er der ca. 3 – 3,5 km til den flotte sandstrand ved badehotellet, når man går en hyggelig tur gennem skoven. I kan også tage bilen og kører de ca. 3,5 km til den mere livlige badestrand Slettestrand. Stranden ved Slettestrand er også lettere tilgængeligt for kørestolsbrugere, eller hvis I medbringer barnevogn. Ved Slettestrand bliver en del fiskerbåde trukket op på stranden. I kan leje et privat sommerhus i Svinkløv til billige penge hele året hos sommerhusudlejning.com. Hvis I vælger 14 dage eller mere i sommerhus kan I opnå gode rabatter. Mange sommerhuse ved Jammerbugtens kyster er blevet moderniseret gennem de sidste år og fremstår som lyse og indbydende. Selvom de fleste sommerhuse er indrettet efter ejerens smag, finder I alt det i huset, som I har brug for til et dejligt ophold. Check også vores Last Minute tilbud på sommerhusudlejning.com.

Seværdigheder ved Svinkløv i Nordjylland

På en nedlagt og restaureret landejendom tæt ved jeres sommerhus ligger Galleri KC. Her kan I se på og købe moderne malerier og skulpturer, international glaskunst og smykker. Hos Han Herred Bolchekogeri & Lysstøberi fremstilles der sukkerfri bolcher, og der er naturligvis smagsprøver af de stadig lune lækkerier. Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum ligger midt i Fjerritslev og er Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri. Bryggeriet står intakt med sine over 100 år gamle brygkedler og gærkar, som om de lige er blevet forladt af bryggeriarbejderne. I dag er bygningen et egnsmuseum, hvor man I også kan se et maltgøreri og et aftapningsrum. Fra 1897 til 1968 blev der brygget tusindvis af liter øl og tappet bayersk øl til Carlsberg. I Fjerritslev har I også mulighed for at besøge Han Herred Naturcenter og lære mere om områdets plante- og dyreliv. Tag på udflugt sammen med børnene når I bor i sommerhus i Svinkløv og besøg Jesperhus Blomsterpark i Nykøbing Mors som har junglezoo, legeland, 4D-biograf og vandland. Det er et skønt eventyr for hele familien på ferieøen Mors. Sneglehuset i Thyborøn som ligger ved den vestlige indsejling til Limfjorden, er et meget spændende hus, for det er dekoreret med millioner af konkylier. Det skal bare ses! Også muslingebyen Løgstør, som ligger få km syd for Fjerritslev er et besøg værd. Vælg sommerhusudlejning i Nordjylland.

 
    •  Kategori

      ?

      1 uge fra DKK 1885,-

       

      Svinkløv 

      Reg.nr.: 16-0452

      3000 m til vandet

      Sovepladser: 8

      Soverum: 3

 
 
 
 
OK sommerhusudlejning.com bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.