Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Kramnitse

Kramnitse har en rigtig god badestrand og masser af sommerhuse

Ved Kramnitse venter jer en god sandstrand med badebro, sommerhuse, en købmandsbutik og en kiosk ved den lille lystbådehavn. Hele Lollands kyst er omgivet af diger som beskytter landet mod oversvømmelser. Der er god adgang for familier med barnevogne og kørestolsbrugere. Hver sommer bliver stranden renset regelmæssigt. Kystområdet ved Kramnitse egner sig godt til kitesurfere, vindsurfere og drageflyvning. Hvis I gerne vil se hvordan afvandingen af et vådområde foregår, skal I besøge Nordeuropas største pumpestation i Kramnitse. I har mulighed for at købe det mest nødvendige til jeres private sommerhus i Kramnitse men i Maribo og Nakskov er der også rigtig gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Den nærmeste golfbane befinder sig ved den smukke handelsby Maribo.

Naturen i Kramnitse på Lolland

Vil I holde aktiv ferie i sommerhus ved Kramnitse, er en cykeltur på digerne som går helt til Nakskov lige det rigtige. Undervejs møder I mange interessante plantearter. Lystfiskere har ved Lollands kyst, molerne og fra fiskekuttere gode muligheder. Knuthenborg Safaripark er en af topattraktionerne på Lolland, hvor I kan Opleve Afrikas vilde dyr på tæt hold. Her kan I også rigtig spille Tarzan, og udfordre jer selv uanset alder. Naturpark Maribosøerne er en naturoplevelse af de helt store med herregårde, skovområder, enge og moser. Her møder I også en rig flora og fauna.

Sommerhuse og sommerhusudlejning

De fleste feriegæster ved Kramnitse bor i private sommerhuse som bliver lejet ud gennem sommerhusudlejning.com. På Lolland ligger der hundrevis af sommerhuse i alle størrelser, og der er et stort udvalg af billige sommerhuse. Her ved Lollands sydkyst kan I bl.a. holde miniferie i sommerhus eller booke et ugevis ferieophold i sommerhus gennem sommerhusudlejning.com. Alle private sommerhuse er møbleret og i køkkenet er der det nødvendige køkkengrej samt service og bestik. En del sommerhuse er udstyret med spa og sauna, og booker I Last Minute er det ofte muligt, at finde et billigt sommerhus. Har I mest lyst til at plaske i vandet er det også muligt at leje et sommerhus med swimmingpool gennem sommerhusudlejning.com.

Aktiviteter og attraktioner

Kunstinteressierte valfarter hvert år til Kunstfestival Lys over Lolland. Kunstmuseum Fuglsang i Toreby på Lolland har hele året interessante udstillinger om kunst og astronomi. Børnene vil sikkert gerne besøge Aquaparken i Lalandia. I Middelaldercentret ved Nykøbing Falster kan I gå på en tidsrejse til en tid med riddere og middelalderborge. Oplev hvordan krigsmaskinerne fungerede den gang. Tag en tur til den smukke by Nysted. Havnen i Nysted er feriebyens omdrejningspunkt. Her er der masser af liv om sommeren og man befinder sig lige midt i både byen og naturen. Nysted havn ligger i bunden af Nysted Nor med en smuk udsigt ud over Femern Bælt og Havmøllerne på Rødsand. Fra havnen er der en smuk udsigt til den gamle købstad og Ålholm Slot. Stubbekøbing er en meget smuk ferieby som ligger på det nordlige Falster. Herfra har I muligheden for at tage med Færgen Ida til øen Bogø. En udflugt til handelsbyen Nykøbing ved Guldborg Sund kan godt anbefales. Tsarens Hus, Middelaldercenteret, Kunstmuseet Fuglsang, Brandværnsmuseet og Vandtårnet i Gedser er kun nogle af de mange attraktioner på Falster. I Smålandshavet ligger der flere dejlige småøer som Fejø, Askø, Femø, Lilleø og Vejrø som venter på jeres besøg. Efter en hyggelig sejltur er det som at være i en hel anden verden. Her er en fantastisk fred og en natur med muligheder for mange aktiviteter med familie og vennerne. Lystfiskeri på Vestlolland byder på nogle af de bedste fiskesteder her i Syddanmark. Mange steder sejler fiskekuttere ud med lystfiskere for at fiske i Smålandshavet. Medarbejderne fra sommerhusudlejning.com oplyser gerne om de bedste fiskesteder her i området. Tag på udflugt til den smukke by Maribo med Naturreservatet Maribosøerne som er et flot sølandskab midt i skovområderne. Det er en moderne by med en rig historie der går helt tilbage til 1400-tallets klostertid. Vil I gerne se hvordan Vikingerne har levet i Danmark for tusind år siden? Så skal I besøge Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse på Sjælland. Oplev en del af Danmarks historie og nyd stranden i Kramnitse, når I vælger sommerhusudlejning på Lolland.