Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Nab, Fåborg

Nab byder på sommerhus og badeferie i smuk natur ved Faaborg Fjord

De private sommerhuse ved Nab eller Nabbe ligger i 2 områder op til 200 meter fra stranden og i et nyt sommerhusområde som hedder Mosegården, der ligger ca. 800 meter fra Stranden. Et ferieophold i sommerhus i Nab betyder, at I er i umiddelbar nærhed af en god strand ved Faaborg Fjord, hvor der er aktivitetsmuligheder for hele familien i de nærmeste omgivelser. I kan købe varer ind til jeres sommerhus indenfor en radius af ca. 1 km. I den idylliske by Faaborg som ligger 8 km vest fra jeres sommerhus i Nab har I gode indkøbs- og shoppingmuligheder, restauranter, caféer og interessante museer som fortæller jer en masse om denne spændende middelalderby. Under jeres ophold i sommerhus i Nab kan I bade ved den smalle sandstrand som har nogle sten, eller holde jer i gang med tennis, petanque, minigolf eller udforske den smukke natur der omgiver sommerhusområdet.

Naturen omkring Nab på Fyn

Bakkede skovområder som Fiskerup Skov, Sølvbjergskov, Enemærket og Bøgebjerg Skov ligger nord for jeres sommerhus og indbyder til vandreture. I samme område ligger Brændegård Sø og Nørresø. Vest for sommerhusområdet ligger byen Faaborg og skovområderne Pipstorn og Alleskoven. Mod øst ligger den smukke Nakkebølle Fjord og mod syd har I det det Sydfynske Øhav. Fra udkiksposter på bakkerne i området har I en flot udsigt over Avernakø, Svelmø, Bjørnø og Lyø. De der interesserer sig for fugle har mange gode oplevelsesmuligheder i området omkring Nab. Her er den nordlige del af Nakkebølle Fjord et meget smukt og spændende område. Besøg Rhododenron Parken i Korinth som ligger lige ved Brahetrolleborg Gods. Også Holstenshus Slot har en meget smuk park som er et besøg værd. Holstenshus ligger kun få km nord for jeres sommerhus i Nab. Kun få minutters kørsel fra jeres sommerhus befinder sig den botaniske have Blomsterhaven Strandlyst. I denne 17.000 m2 store have er der bl.a. et vandlandskab, et japansk tehus, en dyb slugt, en stengrotte, en jættestue og flere udkigspunkter med udsigt over det Sydfynske Øhav.

Sommerhusudlejning ved Nab på Fyn

Når I vælger et ophold i sommerhus i Nab gennem sommerhusudlejning.com kan I kombinere en badeferie i afslappende omgivelser med udflugter til de mange spændende byer, slotte, parker og andre seværdigheder på Fyn med øerne. Et sommerhus i området omkring Nab er oftest delvis nyt og delvis blevet moderniseret. Derfor er de fleste sommerhuse energivenlige og har ofte en brændeovn og internet. Der er også sommerhuse med legeredskeber som gyngestativ og sandkasse. Selvom næsten alle sommerhuse er blevet indrettet efter ejerens smag, kan I være sikker på, at der er alt det i huset som I har brug for under jeres ophold. I kan spare en del penge, hvis I vælger en 2-ugers sparferie hos sommerhusudlejning.com udenfor hovedsæsonen. Hvis I er rejseklar med det samme, kan vi anbefale, at I studerer Last Minute tilbudene fra sommerhusudlejning.com for Fåborg og området. I kan være heldige og finde et luksus sommerhus til billige penge med spa, sauna og internet.

Aktiviteter omkring Nab ved Faaborg

Besøg den idylliske gamle by Faaborg med brostensbelagte gader, smukke huse, gamle købmandsgårde, en hyggelig og stemningsfyldt havn, mange kunsthåndværkere, flere kulturelle seværdigheder, gode indkøbsmuligheder og mange spisesteder. I Faaborg kan I bl.a. Besøge fængselsmuseet Faaborg Arrest med en udstilling om afstraffelsens historie fra middelalderen og frem til i dag. Faaborg Miniby, som er en tro kopi af Faaborg fra året 1900 i målestoksforholdet 1:10, og Faaborg Klokketårn, som er byens vartegn er også et besøg værd. Tag en tur til 'Fåborg Museum for Fynsk Malerkunst' som byder på en smuk samling af malerier og skulpturer af fynske kunstnere. I kan også tage på udflugt til Fyns hovedstad Odense, som er H.C. Andersens fødeby. I Flakhaven i Odense er der om sommeren tit legetøjsmarked for børn og i Nedergade er der hele sommeren Loppemarked for alle. I kan også køre en lille tur fra jeres sommerhus i Nab ind til Faaborg, hvor er der Horne Kræmmermarked om søndagen. I den sidste halvdel af juli måned er der Kirsebær Festival i Kerteminde. Det er en lækker oplevelse for hele familien. Om sommeren er der i Odense Torsdagskoncerter om aftenen. Det meste af juli måneden har forretningerne i Fåborg Søndagsåben, så der er gang i shopping. Vælg sommerhus i Nab på Fyn, og vær tæt på naturen og masser af oplevelser.