Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Tørresø

Et ophold i sommerhus ved Tørresø byder på afslappende ferie på Fyn

Feriegæsterne som bor i privat sommerhus ved Tørresø nyder den rolige og lidt stenede sandstrand. Her er vandet ikke så dybt og familier med børn og vindsurfere har gode betingelser. Alle strande her ved den Fynske nordkyst er bilfrie. Sejlads er en meget populær sport i Odense Fjord. De der gerne vil fiske har også rigtig gode betingelser. Bølgebryderne ved kysten skaber gode betingelser for rovfisk og derfor er der gode muligheder for at fange havørreder. Ved Egebjerggård som ligger i nærheden af Tørresø finder I et af de bedste fiskevande på Fyn.

Naturen i Tørresø på Nordfyn

På Nordfyn er der dejlige strande, hyggeligt købstadsmiljø, dybe skove og en malerisk natur. Tag under jeres ophold i sommerhus en tur ud i det blå med bilen eller cyklen og oplev hvad Nordfyn har at byde på af smukke slotte, landsbyer og gode spisesteder. I kan benytte de mange gode vandre- og cykelstier og observere den rige flora og fauna i området. Overalt ved kystområderne er der gode badestrande og naturreservater hvor I kan slappe rigtig godt af. Gå en tur langs stranden og tag en tur gennem vandet til den øde ø Æbelø eller udforsk Fyns største hedeområde Enebærodde. I Naturreservateterne Odense Fjord og Enebærodde afbryder mange trækfugle deres fugletræk mod nord eller syd. Nyd også historien ved Glavendruplunden med Danmarks længste runeinskription eller besøg et af de smukke slotte eller spændende museer.

Sommerhuse og sommerhusudlejning

Området Tørresø med de mange sommerhuse ligger i et smukt område kun få kilometer fra ferieområdet Jørgensø. Her ved Tørresøs kyst bor feriegæsterne i private sommerhuse som ofte udlejes gennem sommerhusudlejning.com. Overalt ved de fynske kyster er der områder med private sommerhuse. Mange af sommerhusene bliver udlejet til feriegæster fra hele Nord- og Vesteuropa gennem sommerhusudlejningen.com. Udvalget af sommerhuse er stort. Her findes sommerhuse i alle størrelser, prisklasser og typer. Som standard er selv billige sommerhuse udstyret med bad, køkken, soveværelse og stue. Alle sommerhuse er møbleret og i køkkenet er der det nødvendige køkkengrej samt service og bestik. Udenfor sæsonen er det nemt at finde billige sommerhuse, og det er også gældende for luksus sommerhuse, hvor I ofte kan få 14 dages ophold med rabat. Tjek også vores mange Last Minute tilbud, som gør sommerhusudlejning til en billig ferieform.

Aktiviteter og attraktioner

Nordfyn er fuld af oplevelser. Kun få kilometers kørsel fra Tørresø ligger en gamle handelsby Bogense. Byen der fik sine handelsrettigheder ved slutningen af det 13. århundrede, har en malerisk beliggenhed ved Kattegat. Nyd atmosfæren i den 700 år gamle by som er Fyns mindste købstad. På jeres tur gennem de smalle gader møder i smukke gamle huse og imponerende købmandsgårde, et flot bytorv med bypumpe, kirken og en bæk, der snor sig gennem byen. Sammen med byens butikker oplever I en meget aktiv sommer med mange spændende arrangementer, som Rosenfestival, Bogense By Night og forskellig underholdning på gågaden. Også Fyns største lystbådehavn og det moderne cafémiljø ved Bogenses gamle havn indbyder til afslappende spadsereture. På Fyn er der mange maleriske herregårde og slotte med deres karakteriskiske alleer, parker og stengærder. Den smukke bindingsværksbygning Hofmansgave er en herregård fra det 18. århundrede hvor der er indrettet et museum. Tag en tur gennem parken og nyd synet af de mange sjældne planter. Besøg også Herregården Østruplund hvis nuværende bygning blev bygget 1881-82 af Elias Møller som var far til kgl. Kapelmusikus. Om sommeren samlede han mange kunstnere på gården, bl.a. komponisten Carl Nielsen. Sidst i 30'erne blev gården så overtaget af staten. Den er siden blevet anvendt som institution for fysisk og psykisk handicappede. Besøgende har adgang til parken. Slottet Harrislevgård i Tofte ved Bogense menes at have været tilholdssted for sørøvere i middelalderen. Dengang gik vandet helt op til gården. På tårnet blev der hængt lygter ud, så man skulle tro at det var et fyrtårn. Harridslevgårds nuværende renæssance-bygning er fra begyndelsen af 1600, mens slottet kan føres helt tilbage til 1231. I den velbevarede vandmølle i bindingsværk ved slottet kan i besøge Galleri Royal. Om sommeren er der adgang til slottet. Under jeres ophold i privat sommerhus ved Tørresø skal I også tage en tur til Fyns hovedstad Odense og besøge H.C. Andersens barndomshjem og Odense Zoo. Det er en oplevelse for hele familien. Sommerhusudlejning på Fyn har det hele.