Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Ajstrup

Vælg sommerhus i det dejlige og familievenlige Ajstrup Strand på jyllands østkyst

Sommerhusområdet Ajstrup Strand ligger i det dejlige Østjylland, lige nord for Norsminde Fjords udmunding i Kattegat, og 18 km syd for 'verdens mindste storby' Århus. Den nærmeste by Malling ligger et par km inde bag kysten. Der er indkøbsmuligheder til jeres sommerhus i Malling og flere spisesteder i området. Hvis I gerne vil opleve en begivenhedsrig dag med shopping, så er der rigtig gode muligheder på Strøget i Aarhus. Egnen omkring Ajstrup er rig på historiske seværdigheder, bl.a. kan I opleve kirker og ruiner af kirker, en langhøj med stenkister, monumenter, mindesten og ruiner fra vikingetiden. Ajstrup Strand har en god central beliggenhed kun få km fra storbyen Aarhus i nord, den smukke by Skanderborg i vest, og den hyggelige provinsby Odder i syd. Når I bor i sommerhus ved Ajstrup Strand, har I et hav af udflugtsmuligheder. Her kan I nemt kombinere en ferie i et lækkert sommerhus med solbadning, grillmad og et bad i Kattegats stille vande. Der er mulighed for shopping, lystfiskeri, museumsbesøg, sejlture, golfspil, cafébesøg, forlystelser, diskotek, kulturelle oplevelser, musikarrangementer, kanoture, skovture og cykelture. Alt sammen ligger det indenfor en ½ times kørsel. Horsens Golfklub Pay & Play byder både erfarne og nye spillere hjerteligt velkommen til en grøn golfoplevelse. Hos Stensballegaard Golf, som ligger nord for Horsens, kan I spille på en af Danmarks bedste golfbaner, som ligger midt i et stort naturskønt område, med en smuk udsigt til Horsens Fjord.

Naturen omkring Ajstrup Strand på østkysten

Området med sommerhuse ved Ajstrup Strand er omgivet af Marselisborg Skov i nord og den smukke Norsmindefjord i syd. Mod øst ligger Kattegats rolige vande og i vestlig retning befinder sig det Midtjyske Søhøjland med bl.a. Skanderborgsø, Mossø og Himmelbjerget. 3 km syd for Ajstrup Strand ligger Norsminde ved Norsminde Fjords udmunding i Kattegat. Her findes et fuglereservat og en hyggelig lystbådehavn. Langs fjorden ved Norsminde er der foretaget en del udgravninger, som har resulteret i betydningsfulde fund fra stenalderen. Moesgård Museum på herregården Moesgård, som lige blev genåbnet efter en større ombygning, rummer arkæologiske samlinger fra Danmark og den Persiske Golf. Stedet som befinder sig 7 km syd for Aarhus, er idyllisk beliggende og omgivet af dejlig skov, som fører helt ned til Århus Bugt. Den Økologiske Have ved Odder er Nordens største økologiske besøgshave. I kan hente inspiration i den store have med temahaver, dyr, korn og blomstermarker. Den lille by Odder ligger ca. 13 km syd for Aarhus. Ejer Bavnehøj som befinder sig syd for Skanderborg, er sammen med Møllehøj det højeste naturlige punkt i Danmark. Udsigten fra toppen er fantastisk, ikke mindst fra det 12,5 meter høje genforeningstårn som blev rejst i 1924. Nyd en vandretur i det smukke naturområde Sorte Sø som ligger midt i skoven syd for Skanderborg by bag ved Sølund. Hele vejen rundt om Sorte Sø er der anlagt markerede vandrestier. Fra toppen af Fårbjerg, som rager 79 meter over havet, har I en flot udsyn over det smukke landskab omkring Skanderborg Sø. Fårbjergs højeste punkt er en gravhøj fra bronzealderen. I Illerup Ådal ved Skanderborg lå i jernalderen en meget dyb sø som siden er groet til og omdannet til mose og eng. Søen er i oldtiden blevet brugt som offersted, og man har fundet mere end 15.000 genstande i mosen.

Sommerhusudlejning ved Ajstrup Strand

De privatejede sommerhuse ved Ajstrup Strand ligger i et 400 meter bredt bælte bag de lave klitter ved den fine sandstrand. Et sommerhus her befinder sig på grønne sommerhusgrunde med træer og buske, som er omgivet af levende hegn. I kan leje et privat sommerhus ved Ajstrup Strand til en Miniferie eller et ugevis ophold hos sommerhusudlejning.com. Der er sommerhuse af enhver slags i området, og et sommerhus er typisk opført i træ, og kan lejes året rundt. Der er alt fra små billige sommerhuse til store luksus sommerhuse med spa og sauna. Derfor varierer priserne meget, men det er ret nemt, at finde et billigt sommerhus til ferien i Ajstrup. Hos sommerhusudlejning.com kan I hele året rundt leje et fint standard sommerhus til billige penge, og specielt udenfor sæsonen er der mange penge at spare. De fleste sommerhuse er gennem de seneste år blevet moderniseret og fremstår lyse med relevant udstyr. Mange er endda blevet godt isoleret, hvilket sparer på varmeregningen udenfor sommersæsonen. Der er også sommerhuse med brændeovn og legereskaber for børn. Bestil en 2-ugers Sparferie i sommerhus udenfor hovedsæsonen hos sommerhusudlejning.com, og opnå gode rabatter.

Aktiviteter og attraktioner i nærheden af Ajstrup Strand

Odderegnens historie kan følges på Odder Egnsmuseum, hvor I bl.a. kan opleve den fredede Odder Vand- og Dampmølle, en bondestue fra 1700-tallet og flere spændende udstillinger. Dyrehaven ved det tidligere Skanderborg Slot i Skanderborg er over 400 år gammel og blev af Frederik den II indhegnet og indrettet som kongelig dyrehave med bl.a. kronhjorte og vildsvin. Besøg Skanderup Kirke som er en af Danmarks ældste kirker, der blev opført omkring år 1050 af frådsten, som der var masser af i området. Størstedelen af det oprindelige kirkerum er bevaret samt de romanske kalkmalerier. Museet Kunsthal Aarhus er med sine store og lyse udstillingssale et af Danmarks største og smukkeste udstillingssteder for både dansk og international kunst. Besættelsesmuseet i Aarhus er også et besøg værd. Museet bringer jer med sine originale genstande, fotos og dokumenter på en tidsrejse tilbage til de dramatiske begivenheder i Aarhus under den tyske besættelse 1940-45. Antikmuseet på Aarhus Universitet byder jer på en kulturel rejse til Middelhavslandenes oldtid. I kan bl.a. opleve en ægyptisk mumie. Tag børnene med til forlystelsesparken Tivoli Friheden, som ligger i den sydlige del af Aarhus. Hvis I har jeres cykel med, skal I prøve Fjordrutens 19 km strækning ved Odder. Rutekort fås i Turistbureauet. Tag børnene med og besøg Horsens Legeland, hvor der er lagt op til timevis af sjov. Især hvis det regner udenfor. Velkommen i sommerhus ved Ajstrup Strand på den jyske østkyst.