Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Fakse Ladeplads

Ferie i sommerhus i Fakse Ladeplads, tæt på strand, dejlig natur og smukke skove

Vil I leje sommerhus tæt på København, kan vi anbefale Fakse Ladeplads. På Sydsjællands østkyst, lige under Stevns, ligger den familievenlige badeby Fakse Ladeplads. Her finder I en dejlig strand, en hyggelig, kombineret lystbåde- og fiskerihavn, flere spisesteder og gode indkøbsmuligheder til jeres ophold i privat sommerhus. Området er meget naturskønt og skovrigt. Der er ikke langt til spændende seværdigheder for hele familien, og der er desuden en jernbaneforbindelse herfra til København via Køge. Byen Faxe ligger 6 km bag kysten, og her kan I bl.a. besøge byens berømte bryggeri. Den nærmeste større by er Næstved, som ligger 32 km fra Faxe Ladeplads. Dér er der gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Med den gode centrale beliggenhed kan I kombinere en hyggelig badeferie i sommerhus i Fakse Ladeplads med et besøg i storbyen København og de mange forlystelser og seværdigheder i området. Indenfor 1 times kørsel fra Fakse Ladeplads kan I besøge ferieøen Møn med Møns Klint, forlystelsesparken BonBon-Land ved Næstved, Gisselfeld Kloster ved Haslev, Køge Golfklub, Sydsjællands Golfklub, Gåsetårnet i Vordingborg, Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Vallø Slot, Gavnø Slot ved Næstved og Kanofart på Susåen fra Næstved.

Naturen omkring Fakse Ladeplads

Fakse Ladeplads er omgivet af Strandskov og Vesterskov i nord og Østersøen i øst. Mod syd ligger Strandgård Dyrehave og sommerhusumrådet med Folehave. I nordvestlig retning befinder sig Faxe Kalkbrug med Geomuseum Faxe. Både Blåbæk Vand- og Vindmølle ligger velbevaret og naturskønt, kun 4 km bag Faxe Ladeplads. Vandmøllen er, som en af de få i Danmark stadig i fuld drift. I Faxe Kalkbrud, som er 45 m dybt, kan I selv finde fossiler og forsteninger fra f.eks. hajer og krokodiller, som levede her for millioner af år siden. Området er generelt rigt på gravhøje og langdysser, som findes bl.a. i Fakse og i Strandegårds Dyrehave. Gå ikke glip af Stevns største seværdighed, den 15 kilometer lange og op til 41 meter høje kridtklint Stevns Klint. 'Flagbanken' er klintens mest dramatiske punkt med en enestående udsigt, og ligger ved Stevns Natur Center. Det er storfisk i 10 kilos klassen der kendetegner et stykke af Susåen ved Gerdrup kun få kilometer fra Næstved. Det er et spændende sted for lystfiskere som er på ferie i sommerhus i Fakse Ladeplads. Karrebæksminde molerne er bedst om foråret og efteråret, hvor der trækker skrubber langs sejlrenden. Der er også regnbueørred, havørred og især store skrubber. Der er mulighed for strandfiskeri i Fakse Ladeplads fra revlen, langs Dyrehave, i sydlig retning og op til 1,5 km i nordlig retning. Hedeland tæt ved Hedehusene er et 15 km2 stort rekreativt naturområde som ligger ved en tidligere grusgrav. Området er forsynet med cykelstier og en lang række aktivitetsmuligheder. Der er bl.a. en fiskesø og flere småsøer.

Sommerhusudlejning i Fakse Ladeplads på Sjælland

Beliggenheden af vores sommerhuse i Fakse Ladeplads er i et 900 meter bredt område syd for byen og bag Strandvejen og sandstranden. Der er således kun op til 15 minutters gang fra et af de bagerste sommerhuse og ind til stranden. Her ligger et sommerhus typisk på en dejlig grøn sommerhusgrund med buske, småtræer og er delvis omgivet af levende hegn. Nyd et ferieophold med hele familien i et pænt privat sommerhus fra sommerhusudlejning.com til en billig lejepris, hele året rundt. I kan vælge fra 2 dage og op til 28 dage i sommerhus gennem sommerhusudlejning.com. Alle private sommerhuse er indrettet med møbler, dekorationer og køkkenudstyr, samt hårde hvidevarer. Mange sommerhuse er gennem de sidste år blevet moderniseret og fremstår meget indbydende. For det meste er der et fladskærms-tv og nogle sommerhuse har også trådløst internet. I kan også finde et sommerhus, hvor der i haven er legeredskaber for børnene. Vil I finde et billigt sommerhus, kan vi anbefale vores 14 dages Sparferie udenfor sæsonen. Her er det nemt at finde billige sommerhuse i Fakse Ladeplads. I kan også tage jeres hund med på ferie i privat sommerhus. Gennem sommerhusudlejning kan I leje et sommerhus som er egnet til et ophold med hund. Når I er på ferie i et privat sommerhus i Danmark har I den frihed selv at kunne tilrettelægge jeres ophold.

Aktiviteter og attraktioner på Sjælland

Det prægtige Vemmetofte Kloster er ikke offentligt tilgængeligt, men klosterkirken kan besøges. Klostret ligger ca. 5 km fra Fakse Ladeplads. Østsjællands Museum Faxe udstiller mere end 500 forskellige arter fossiler og forsteninger. Derudover er den gamle kirke ved Højerup, som ligger helt ude ved klinten, et besøg værd. Besøg også Næstved Legeland sammen med børnene. Det er et kæmpe indendørs legeland som er fyldt med de mest populære forlystelser. Der er blandt andet forskellige hoppeborge, også for de små fra 0 til 3 år. Sydsjællands Paintball-klub byder velkommen på deres 25.000 m2 store paintball-bane i Mogenstrup, som ligger i et skovområde 6 km fra Næstved. Der er mulighed for krops- og ansigtsbehandlinger i Kapellangaardens romantiske middelalderkælder i Køge. Her kan I slappe af og forkæle jer selv. Prøv også familiesejlture, hurtig sejlads eller Stevns Klint fra søsiden med Stevns Havsport i Rødvig Stevns. Stevnsbadet i Store Heddinge indeholder hele 4 bassiner. Der er et soppebassin for de allermindste, et børnebassin og et stort 25 meters svømmebassin med seks baner samt 1 og 3 meters vippe. I kan også tage på sejltur med det gode skib ”Freia” fra Rødvig Stevns og se Stevns Klint fra søsiden. Hos Sólfari i Fakse har I mulighed for at ride på islandske heste. Ring efter aftale. Kom til Enduro Eco Adventure i Fakse. Det er en spændende oplevelse at bevæge sig lydløst igennem naturen med en lynhurtig elektrisk offroad motorcykel. Vælg sommerhus i Fakse Ladeplads, hvor I er tæt på strand, attraktioner og København.


 
    •  Kategori

      ?

       

      Fakse Ladeplads Sommerhus, Fakse Ladeplads

      Reg.nr.: 92-5014

      200 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Fakse Ladeplads Ferielejlighed på landet, Fakse Ladeplads

      Reg.nr.: 92-5011

      6000 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 2