Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Veddinge Bakker

Veddinge Bakker er smukt beliggende i Odsherred

Veddinge Bakker ligger i et meget kuperede terræn ved skov og strand. Byen har kun 200 indbyggere, og mange holder ferie i sommerhus her, da der er en fantastisk udsigt over Sejrøbugten og Sjællands Odde. Stranden her ved Sejrøbugten er med sand og småsten. Her er bølgerne små og vandstanden lav, hvilket er gode forhold for familier med børn i sommerhus. Veddinge Bakker er det perfekte ferieområde for jer, der gerne vil i sommerhus, hvor I kan nyde naturen og strandlivet. Der er en del gårdbutikker i nærheden, hvor I kan købe frisk frugt og grøntsager. I området er der også landsbyer, som for eksempel Høve og Ordrup, med købmandsbutikker, hvor I kan forsyne jer med varer til jeres ophold i sommerhus. Der er ca. 35 km til Holbæk mod øst, hvor I også har gode shoppingmuligheder, en del restauranter, caféer og seværdigheder. Odsherred Zoo i sydøstlig retning, Dragsholm Slot mod syd, Sommerland Sjælland syd for Højby, Odsherred Kunstmuseum i Asnæs, Odsherreds Eventpark i øst og Svebølle Gokart Bane, befinder sig alle indenfor 30 minutters kørsel fra Veddinge Bakker.

Bo i den skønne natur i Veddinge Bakker

Her i Odsherred er der rigtig mange levn fra oldtiden, hvilket er et godt vidnesbyd på at danskernes forfædre foretrak området. Ved landsbyen Høve, tæt ved Veddinge Bakker, ligger Esterhøj, som har 3 gravhøje fra bronzealderen. Syd for Fårevejle ligger Vejrhøj og tæt ved Snertinge ligger Dyssen ved Faurbo. Men også Baunen ved Eskebjerg og bronzealderhøjen med langdyssen tæt ved Vesterlyng Strand er et besøg værd. Derfra har I en flot udsigt i alle retninger. Kun 3 km fra Veddinge Bakker ligger Odsherred Zoo, som er den eneste Zoo i Danmark med Rescuecenter. Her lever dyrene i naturlige omgivelser, hvor I kan komme tæt på. Se også dyrene fra Sydamerika i Tropehuset. I parken løber påfugle, kaniner og høns frit omkring. I nærheden af den lille by Havnsø, ca. 16 km syd for Ordrup, befinder sig det største hedeområde på Sjælland, Vesterlyng, som er et naturreservat. Her er der små søer, vådområder som Saltbæk Vig og enge, hvor der gror sjældne planter. I dette naturområde er der også en offentlig strand, som indbyder til badning i solen og i de blå bølger. Tag med turbåden fra Havnsø til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima, et bakket landskab, mange små badestrande samt flere jættestuer og en bautasten. Golfere har i Odsherred valget mellem 3 flotte golfpladser. Ved Højby ligger Odsherred Golfklubs bane og ved Fårevejle kan I prøve Dragsholm Golf Klubs flotte bane. I kan også udforske ferieområdet Odsherred på cykel eller til fods. Der er over 300 km markerede cykel- og vandreruter som venter på jer.

Lej privat sommerhus i Veddinge Bakker ved Sejrøbugten

Ved Veddinge Bakker i Odsherred ligger de private sommerhuse i et ca. 1,2 km bredt område bag den lidt ophøjede kyst og en god badestrand med sand og lidt småsten. Fra et af de bagerste sommerhuse tager det ikke mere end en 15 minutters gåtur gennem feriehusområdet for at nå det dejlige strandområde. Der er grønne feriehusparceller med indbydende sommerhuse, som er omgivet af mange træer i plantageområdet, der giver læ for vinden. Nyd det sidste stykke af turen, når I kører forbi to små søer indtil I kommer til området med sommerhuse og møder jeres lejede sommerhus for første gang. I kommer til et område med sommerhuse som ser indbydende ud, og I kan endda finde et godt sommerhus med havudsigt. I møder sikkert et sommerhus med moderne udstyr samt renoverede toilet- og køkkenforhold. Her er alt det nødvendige udstyr, så I selv kan tilberede en skøn middag, og ofte en opvaskemaskine til det mere kedelige arbejde. Også soveforholdene er af god kvalitet, og der er ofte gjort meget ud af terrassen eller haven ved det lejede sommerhus. Feriehusets have og terrasse er også efter en lang dag med udflugter, det perfekte sted at hygge sig med familien og nyde aftensmaden sammen, mens solen går på hæld. Nogle ferieboliger som I kan leje gennem sommerhusudlejning.com er indrettet som lystfiskerhuse med renseplads udenfor og en kummefryser til fiskene. Gennem sommerhusudlejning.com kan I også leje private sommerhuse, som er indrettet til feriegæster med kørestol, Her er gulve uden dørtrin samt et toilet for kørestolsbrugere. En ferie i privat sommerhus her ved Veddinge Bakker egner sig godt for dem, der gerne vil holde ferie i naturen og ved stranden, væk fra hverdagen og uden at skulle betale høje priser. Prøv derfor en 2-ugers Sparferie udenfor hovedsæsonen hos sommerhusudlejning.com og få gode rabatter. En ferie i sommerhus er også her i Odsherred en meget populær form for ferie, fordi I kan tilrettelægge det hele fleksibelt ud fra jeres præmisser. Har I kun et par dages ferie, tilbyder vi også miniferie i et sommerhus her i Odsherred. Slutrengøring er inkluderet i prisen, så det skal I ikke tænke på. Vi har også mange gæster, som ser tiden an, og vælger et Last Minute sommerhus med op til 30 % rabat. Så I har masser af muligheder for at leje et billigt sommerhus her i Odsherred.

Spændende seværdigheder for hele familien på Sjælland

Odsherred byder på en del seværdigheder indenfor en kort køretid. Det tager kun få minutter at køre til Dragsholm Slot i Hørve, som er Danmarks ældste slot. Den oprindelige fæstning fra den tidlige middelalder har både fangekælder og spøgelseshistorier. Til slottet hører også en smuk slotspark. Besøg Bregninge Amfiteater, eller prøv en racertur på Svebølle Gokartbane mod syd. Sommerland Sjælland samt et „Miniland“ til de helt små, rummer mere end 60 spændende forlystelser, som for eksempel veteranbiler, wildwestby, kanoroning, klatrebane, Junglesti, samt Amazonas og det kæmpestore vandland med en masse vandrutsjebaner og bassiner. I Vig er der om sommeren loppemarked. Tag fra markedspladsen i Vig en tur med hestevogn eller kør med et museumstog der har et lokomotiv fra 1899. Det populære Vig Festival tiltrækker hvert år mange unge mennesker. Tag med færgen fra Havnsø til den bilfrie ø Nekselø, der med sit smukke og spændende landskab, det rige dyreliv og den storslåede udsigt er et besøg værd. I kan også sejle til øen Sejerø, som har Danmarks mildeste klima. Men også Odsherreds Eventpark ved Gundestrup, Svinninge Modeljernbane ca. 20 km mod syd og Holbæk Gokart Land er et besøg værd. Tusenæs Kunsthåndværk og Huset På Næsset er interessante Gallerier I kan besøge nord for Holbæk. Tue Keramik Galleri og Hornbjerggaards Billedgalleri befinder sig kun få km fra Veddinge Bakker. I privat sommerhus på Odsherred er I altid tæt på spændende seværdigheder og skøn natur. Velkommen til sommerhusudlejning på Sjælland.