Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Jungshoved

Jungshoved i Fakse Bugt ligger i dejlige naturomgivelser, lidt isoleret, men dog centralt.

I ferieområdet kan I se ruinerne af en gammel herregård, der ifølge sagnet skulle være bygget af sørøveren Joffne. Herregården blev opkaldt efter Joffne 'Joffneshoved', som senere blev til Jungshoved. Men udover sørøverhistorier byder området også på bademuligheder, aktiviteter i den skønne natur og udflugter til spændende seværdigheder.
Fra sommerhusområdet er det, trods den rolige beliggenhed, ikke langt til forretninger. Dagligvarer kan i købe inden for en radius af 3 km, og den nærmeste større by med mange forretninger og seværdigheder er Vordingborg (ca. 24 km).

- Jungshoved

Jungshoved Kirke indeholder nogle kalkmalerier, som siges at vise en dødedans.
Præstø (ca. 13 km) er en charmerende, gammel handelsby. Her finder I mange forretninger, gode restauranter og hyggelige caféer. Kig forbi pottemageriet Rødeled og oplev, hvordan der i pottemageriet med dens historiske atmosfære laves en skøn skål eller et krus af en klump ler.
Besøg også handelsbyen Vordingborg (ca. 24 km) med mange seværdigheder og fritidstilbud. Byens vartegn er Gåsetårnet, der hører til en af Danmarks største slotsruiner fra middelalderen.
Østsjællands Museum Fakse (ca. 32 km) udstiller mere end 500 forskellige fossiler. Fakse Kalkbrud er 45 m dybt, og her kan I finde fossiler af f.eks. hajer og krokodiller, som har levet her for millioner af år siden.